Spejlglatte tribuner: Iskoldt vejr udsætter kamp i Bundesligaen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Spejlglatte tribuner: Iskoldt vejr udsætter kamp i Bundesligaen

Spejlglatte tribuner: Iskoldt vejr udsætter kamp i Bundesligaen
Spejlglatte tribuner: Iskoldt vejr udsætter kamp i BundesligaenProfimedia
Fredagens bundesligakamp mellem Mainz og Union Berlin er udsat på grund af vejret.

Det skriver klubberne på deres respektive hjemmesider.

"På grund af de dårlige vejrforhold i store dele af Tyskland er det af sikkerhedshensyn for alle involverede blevet besluttet at aflyse kampen", skriver Union Berlin på sin hjemmeside.

Mainz skriver, at det blandt andet skyldes meget is på tribunerne i Mainz, hvor særligt ståtribunen på stadion er hårdt ramt.

Derudover er adgangsvejene til stadion ramt af kulden, hvilket også er årsag til udsættelsen.

Det centrale og sydlige Tyskland har oplevet en hård kulde i den seneste periode, der har aflyst flere flyafgange, mens også togtrafikken har været påvirket af det kolde vejr.

Beslutningen om at udsætte fredagens kamp er taget i samråd med Det Tyske Ligaforbund (DFL).

Det er endnu uvist, hvornår kampen i stedet skal spilles.

For Union Berlin er det anden gang i sæsonen, at en af holdets kampe udsættes på grund af vejret.

I december blev holdets udekamp mod Bayern München udsat efter et kraftigt snefald. Den kamp mangler fortsat at blive spillet.