Slettemark leverede hæderlig indsats i Ruhpolding: Franskmand tog sejren

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Slettemark leverede hæderlig indsats i Ruhpolding: Franskmand tog sejren
Onsdag hentede Ukaleq Slettemark sine første World Cup-point i karrieren. I søndagens fællesstart tog hun seks mere.
Onsdag hentede Ukaleq Slettemark sine første World Cup-point i karrieren. I søndagens fællesstart tog hun seks mere.Profimedia
Grønlandske Ukaleq Slettemark fulgte søndag op på sin fine præstation i onsdagens individuelle skiskydningsløb, da hun søndag hentede endnu seks World Cup-point i fællesstarten. Her sluttede den 21-årige skiskytte som nummer 28 ud af 30 ovenpå en hæderlig indsats.

Det var karrierens allerførste fællesstart i skiskydningens World Cup, som 21-årige grønlandske Ukaleq Slettemark, der ved vinter-OL i Beijing stillede op for Danmark, søndag eftermiddag kastede sig ud i.

Efter en fornem præstation i torsdagens individuelle løb, hvor Slettemark tog en flot skalp ved at slutte som nummer 21 og dermed både skaffe karrierens første World Cup-point og kvalificere sig til søndagens fællesstart, var det altså de helt, helt store navne, som Slettemark skulle forsøge at bide skeer med.

Ikke overraskende kæmpede Slettemark med skiløbet i et spor, der dels allerede var mørnet af herrerne kort forinden, dels blev udsat for et gedigent regnvejr, der blot gjorde løjpen endnu tungere – et underlag der slet ikke huer Slettemark, der derimod foretrækker en tætpakket løjpe.

Alligevel leverede 21-årige Slettemark en rigtig flot præstation i karrierens allerførste World Cup-fællesstart, for den unge grønlænder sluttede som nummer 28 ud af de 30 startende skiskytter, og formåede således at slå både finske Suvi Minkkinen og tyske Sophia Schneider.

Med tre forbiere var skydningen, hvor Slettemark specialiserer sig og onsdag leverede 20 fuldtræffere ud af 20 mulige, og det var således præcis det samme antal forbiere, som den vindende franskmand og World Cup-førende Julia Simon havde.

Forskellen i sporet var til at tage at føle på, ikke blot for Ukaleq Slettemark, men også for italienske Lisa Vittozzi, der torsdag vandt de 15 kilometers individuelle skiskydning, og for franske Anaïs Chevalier-Bouchet. De to skød således blot én forbier mod Julia Simons tre, men alligevel var det altså Simon, der kunne kaste sig i sneen som første kvinde over målstregen.

Med de fine præstation torsdag og søndag ligger Ukaleq Slettemark nu som nummer 57 i den samlede World Cup stilling med i alt 26 point. I spidsen ligger søndagens vinder, franske Julian Simon, med 756 point, forfulgt at det svenske stortalent Elvira Öberg, der ikke var til start i søndagens fællesstart.

Næste punkt på World Cup-dagsordenen er italienske Antholz-Anterselva, hvor der køres fra torsdag til og med søndag.