Skjern sætter prop i sløj start med yderst tiltrængt sejr over Nordsjælland

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skjern sætter prop i sløj start med yderst tiltrængt sejr over Nordsjælland

Skjern sætter prop i sløj start med yderst tiltrængt sejr over Nordsjælland
Skjern sætter prop i sløj start med yderst tiltrængt sejr over NordsjællandProfimedia
Skjern Håndbold er kommet skævt fra land i årets herreliga, men torsdag kunne de grønblusede vestjyder endelig sætte to point på tavlen.

På hjemmebane lykkedes det Skjern at nedkæmpe Nordsjælland med 27-22 efter 11-11 ved pausen.

Efter to nederlag og et uafgjort opgør mod Skanderborg AGF indtog Skjern pladsen som agterlanterne tre runder inde i grundspillet.

Den plads overtager KIF Kolding nu som det eneste andet hold, der kun havde et point for tre kampe. KIF Kolding har dog spillet en kamp mindre end Skjern.

Nordsjælland Håndbold står stadig på de to point, holdet hentede med sejren i premiererunden. Aalborg topper ligaen med de maksimale seks point.

I målet leverede Christoffer Bonde en stærk indsats for Skjern torsdag. Han stod med en redningsprocent på 35 og sørgede for at holde gæsterne nede.

I modsatte ende var det især Noah Gaudin og Jakob Rasmussen, som viste vejen for vestjyderne. Førstnævnte blev topscorer med ni mål i opgøret.

Efter en anden halvleg med hjemmeholdet i teten nærmede Nordsjælland sig et comeback med en reducering til 19-21 ti minutter før tid.

Skjern fik dog tætnet defensiven, og ført an af Gaudin offensivt i slutfasen blev afstanden til gæsterne øget mod slutningen.