Skaarup/Astrup skubber forskellighed til side for at nyde karrierens efterår

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skaarup/Astrup skubber forskellighed til side for at nyde karrierens efterår

De to spillere er som olie og vand, men får det til at virke.
De to spillere er som olie og vand, men får det til at virke.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmarks bedste herredouble med Anders Skaarup og Kim Astrup har aldrig lagt skjul på, at de som personer er som nat og dag.

De har investeret meget i at skabe et makkerskab, hvor de begge kunne trives trods deres forskellige tilgang til livet, og det har givet succes. 31-årige Astrup og 34-årige Skaarup har nu spillet sammen i mere end ti år.

Timerne hos sportspsykologer og snakkene om, hvordan de kunne få mest muligt ud af hinanden, har kastet blandt andet en titel i China Open, en VM-bronze og en Thomas Cup-titel af sig.

Det har ikke været gnidningsfrit hele vejen, fortæller de begge, men de er blevet gode til at give hinanden luft og rette fokus på det positive.

"Vi har brugt uendeligt mange timer sammen, og man når også et punkt, hvor det bliver vigtigt at give hinanden plads," siger Kim Astrup.

"Og måske også lige stoppe op og minde hinanden om, at vi ikke har 50 turneringer tilbage sammen længere. Så i stedet for at hakke alt for meget på hinanden, skal vi huske at være glade for de ting, vi har haft sammen, og sætte pris på de turneringer, vi har tilbage."

Som nævnt ovenfor har makkerskabet haft nogle gedigne højdepunkter. Der har også været det modsatte, men de har stædigt søgt løsningerne, fordi de ville makkerskabet.

"Vi har haft nogle lavpunkter, men jeg synes altid, vi er kommet stærkere tilbage. Nu er vi et godt sted, og så længe spillet og drømmene er der," så klør vi på, lyder det fra Anders Skaarup.

Onsdag står de på banen i Royal Arena til VM på hjemmebane. De prøvede også at spille VM på dansk grund i 2014, men dengang var de et relativt nyt par, som var et pænt stykke fra de bedste par.

De tabte i første runde trods en flot indsats i tre sæt. I 2021 vandt de VM-bronze, og efter triumfer ved både Canada Open og European Games op til VM kommer de med god selvtillid til Royal Arena.

"Det er en fantastisk oplevelse at få, og det er en fed oplevelse at få med for os, der hvor vi er i vores makkerskab. For vi føler også, vi har mulighed for at gøre noget mere end bare at være med," siger Kim Astrup.

De er seedet som nummer 11 ved VM og sad over i første runde. De skal møde et par fra Skotland eller Canada i anden runde.

Omtaler