Olympiakos dropper trusler om liga-exit efter kamp med dansk dommer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Olympiakos dropper trusler om liga-exit efter kamp med dansk dommer

Olympiakos i opgøret mod franske FC Nantes Europa League.
Olympiakos i opgøret mod franske FC Nantes Europa League.Profimedia
Olympiakos truede efter weekendens 1-1-kamp mod Panathinaikos med at trække sig fra den bedste græske fodboldrække.

Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde har den græske klub Olympiakos alligevel valgt at blive i ligaen.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Det er et overvejende flertal, som har stemt for at forblive en del af ligaen. De forsvarende græske mestre meddeler, at man af respekt for flertallets beslutning vil fortsætte indsatsen for at vinde klubbens 48. mesterskab.

Efter weekendens kamp mod Panathinaikos meddelte Olympiakos' præsident, Evangelos Marinakis, at klubben blandt andet på grund af Jakob Kehlets dommerindsats i kampen, ville overveje at trække sig.

"Det er en af de største massakrer. Helt fra første minut med en korrupt dommer, et korrupt forbund. Græsk fodbold bevæger sig fra det dårlige til det værste", sagde Evangelos Marinakis efter kampen ifølge flere medier, herunder Kingsport.

Netop dommerpræstationen holder Olympiakos dog stadig fast i, at klubben ikke vil acceptere.

Derfor har klubben på bestyrelsesmødet besluttet, at videomateriale fra opgøret skal sendes til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa), dommerkomité og fodbolddirektør Zvonimir Boban.

Jakob Kehlet dømte efter 96 minutter og 16 sekunder et frispark på kanten af feltet til Panathinaikos. Efter et VAR-gennemsyn blev det ændret til et straffespark. Det scorede hjemmeholdet på.

Derfor endte kampen 1-1.

På klubbens hjemmeside noterer man, at Kehlet havde lagt seks minutter til, men at kampen fortsatte efter de seks minutters tillægstid.

Ritzau har været i kontakt med Kehlet, der ikke ønsker at kommentere forløbet.