OL vil slå et større hul i fransk økonomi end ventet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

OL vil slå et større hul i fransk økonomi end ventet

OL er sjældent, hvis nogensinde, en god forretning.
OL er sjældent, hvis nogensinde, en god forretning.AFP
Sommerens OL i Paris vil påføre de franske skatteydere en ekstra regning på op mod 15 milliarder kroner.

Det oplyser lederen for den franske rigsrevision, Pierre Moscovici, tirsdag.

"Vi ved endnu ikke, hvor meget OL kommer til at koste. Regningen bliver på mellem tre, fire og fem milliarder euro," siger Pierre Moscovici til radiostationen Inter Radio.

For godt et år siden, estimerede han, at det ville koste Frankrig omkring tre milliarder euro svarende til 22 milliarder kroner at afholde verdens største sportsbegivenhed i landets hovedstad.

Med tirsdagens udmelding kan regningen for OL i Paris potentielt stige med 15 milliarder kroner.

Historien viser, at det ikke er nogen god forretning at afholde OL. Tidligere værtsbyer som Montreal i 1976 og Rio i 2016 var så hårdt plaget af gæld, at de var tæt på at gå konkurs.

I 2004 bidrog OL Athen bidrog også til en stor økonomisk krise i Grækenland på daværende tidspunkt.

Arrangørerne af OL i Paris har lovet at holde udgifterne nede ved primært at benytte eksisterende sportsarenaer.

Med kun fire måneder til OL er en række uforudsete udgifter alligevel piblet frem. For tiden forhandler regeringen omkring en engangsbonus til statsligt ansatte, der skal arbejde under OL.

Regningen til de politibetjente, der skal arbejde under legene, kan ende på 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner).

Omtaler