Nyvalgt formand vil skabe forsoning i dansk atletik

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nyvalgt formand vil skabe forsoning i dansk atletik

Det ny hold i spidsen af dansk atletik
Det ny hold i spidsen af dansk atletik Dansk Atletik
Den nyvalgte formand Lars Werge vil ovenpå en hektisk periode skabe ro og forsoning i dansk atletik.

Den tidligere formand for Dansk Journalistforbund blev onsdag aften på et ekstraordinært årsmøde i Odense valgt som formand for Dansk Atletik efter et kampvalg mod den siddende formand.

Werge tror på, at stridsøkserne onsdag aften blev begravet ovenpå flere måneders intern uro, udskiftninger på centrale ledelsesposter i forbundet og en opsigelse fra elitechefen.

"Det er min opfattelse, at alle er parate til at kigge fremad.Jeg vil ikke sige, at luften er blevet renset, men nu er der truffet en beslutning, som jeg fornemmer, at der er respekt om," siger Lars Werge.

Werges kandidatur blev først kendt tirsdag - dagen før årsmødet i Odense.

Her meldte den tidligere højdespringer og næstformand i atletikforbundet ud, at han fra flere sider var blevet opfordret til at stille op mod den siddende formand Thomas Vang Christensen.

Thomas Vang Christensen havde blot siddet på formandsposten i en måneds tid, efter at forgængeren Simone Frandsen i januar følte sig presset ud og trak sig som formand.

Frandsens beslutning medførte, at den mangeårige elitechef Mikkel Larsen opsagde sin stilling kun et halvt år før OL i Paris.

Den megen uro fik Team Danmark til at true med at fratage den økonomiske støtte.

Lars Werge har på den helt korte bane fokus på, at tilliden til Dansk Atletiks elitearbejde bliver genoprettet frem mod OL og på, at Team Danmark også vil samarbejde med atletikforbundet fremadrettet.

"De har jo anvendt ord som dysfunktionel om bestyrelsen, så vi skal helt klart tilbage på sporet. Det er en bunden opgave.Vi har jo en elitechef, der har sagt op som følge af al den uro, der har været, og den situation skal vi håndtere. Allerede i aftes tog jeg et møde med direktøren om, hvordan han ser på det. Så det tager vi bestik af meget hurtigt," siger Lars Werge.

Den nyvalgte formand kalder det samtidig en bunden opgave at arbejde til gavn for landets mange atletikklubber

Dansk Atletik er af Team Danmark også blevet kritiseret for de mange udskiftninger på centrale ledelsesposter. Lars Werge melder sig personligt parat til at tage en lang tørn i spidsen for fundet.

"Jeg er ikke blevet formand for at gå af igen om et eller to år. Jeg ser det som et projekt, der kræver fordybelse og dedikation. Det er jo vores medlemmer, der bestemmer, og de kan vælge at gå en anden vej, men jeg vil prøve at overbevise dem om, at det er et holdbart projekt, som den nyvalgte bestyrelse har sat sig i spidsen for og vil videreudvikle. Det her er så vigtigt, at jeg gerne vil give en periode af mit liv til det," siger Lars Werge.

Omtaler