Mensah føler med skadet svensk kammerat: Deres vigtigste spiller offensivt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mensah føler med skadet svensk kammerat: Deres vigtigste spiller offensivt

Mads Mensah ved testkampen mod Saudi-Arabien.
Mads Mensah ved testkampen mod Saudi-Arabien.Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Det var noget af en bet for de svenske forhåbninger om guld ved håndbold-VM på hjemmebane, da holdets største navn, playmakeren Jim Gottfridsson, måtte udgå af kvartfinalen mod Egypten med en skade.

En røntgenundersøgelse bekræftede kort efter, at stjernespilleren har brækket hånden og må holde et par måneders pause.

Dermed er VM slut for Gottfridsson, netop som han sammen med det svenske landshold med tusinder af landsmænd i ryggen skulle høste frugterne af de senere års fremgang.

Ikke bare de svenske håndboldfans ærgrer sig over den nyhed. Det samme gør danske Mads Mensah, der til daglig er klubkammerat med Gottfridsson i Flensburg-Handewitt.

"Det synes jeg ikke ret godt om. Det er altid synd, når spillere bliver skadet, men endnu mere, når man som ham er i god form, spiller godt og har en god chance for at gå hele vejen ved VM på hjemmebane", siger Mads Mensah.

Jim Gottfridsson blev kåret til verdens bedste håndboldspiller i 2022, hvor han førte Sverige til EM-guld.

Og selv om landstræner Glenn Solberg råder over et bredt hold med masser af kvalitet, er den 30-årige spilfordeler ikke en mand, man bare sådan lige erstatter.

"Det er en svækkelse. Spørger du mig, er han deres vigtigste mand offensivt. Jeg synes også, at dem, Sverige har til at tage over, kan nogle ting. Men det svenske spil vil nok blive en lille smule anderledes nu", forudser Mads Mensah.

Uden Jim Gottfridsson spiller Sverige semifinale mod Frankrig i Stockholm fredag aften.