Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mason Greenwood fortsætter sin karriere i La Liga-klubben Getafe

Ritzau
Mason Greenwood får lov til at prøve kræfter med den bedste spanske fodboldrække.
Mason Greenwood får lov til at prøve kræfter med den bedste spanske fodboldrække.Profimedia
Den engelske angriber Mason Greenwood fortsætter sin karriere i spansk fodbold. Angriberen skal formentlig lige bruge noget tid på at komme i kampform. Han har nemlig ikke spillet siden januar 2022.

La Liga-klubben Getafe oplyser således på sin hjemmeside sent fredag aften, at den har sikret sig en etårig lejeaftale med den meget omtalte Greenwood.

I en lang periode fik han plads hos medierne på grund af sit store talent og de 129 kampe, som han nåede for Manchester United frem til januar 2022, hvor overskrifterne skiftede karakter.

Her blev han fængslet, efter at en ung kvinde på Instagram havde anklaget ham for vold. Han blev løsladt mod kaution, men suspenderet af United, mens sagen blev efterforsket.

Greenwood blev siden sigtet for forsøg på voldtægt, kontrollerende og tvingende adfærd og overgreb med personskade til følge.

I februar 2023 droppede anklagemyndigheden dog at køre en sag mod ham.

For et par uger siden meddelte han og Manchester United, at de ville gå hver til sit. Han kunne blandt andet ikke selv se sig fortsætte i klubben.

- Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ved, at folk vil dømme mig, ud fra det de har set og hørt på sociale medier, og jeg ved, at folk vil tænke det værste, sagde Greenwood ifølge Sky Sports.

- Jeg lærte i min opvækst, at vold og misbrug er forkert. Jeg gjorde ikke de ting, jeg var anklaget for, og i februar blev alle sigtelserne droppet. Men jeg accepterer fuldt ud, at jeg lavede fejl, og jeg tager min del af ansvaret for de situationer, der førte til opslaget på sociale medier, supplerede angriberen.

Detaljerne omkring bruddet blev aldrig uddybet, men det står med Getafes melding om en lejeaftale klart, at Manchester United stadig ejer Greenwood.

/ritzau/