66 procent boldbesiddelse og 15 skudforsøg havde man mod Ukraine, hvor man spillede 3-3. 67 procent og ikke færre end 27 skudforsøg blev det til mod Polen, hvor man alligevel tabte med 1-0. Og sidst men ikke mindst 58 procent boldbesiddelse og 5 skudforsøg mod Columbia, som altså resulterede i en ny skuffelse. 

Tallene er tankevækkende og vidner om at på trods af masser af boldbesiddelse og skud på mål, har Flicks tropper glemt, hvad det handler om: At lave mål, at vinde fodboldkampe. 

Flick har vundet 12 ud af de 24 kampe, hvor han siddet i landsholdets "varme sæde", og det var meningen, at han var manden, der skulle stå i spidsen for Tyskland i forbindelse med EM på hjemmebane. 

Men de seneste taktiske eksperimenter, herunder testen af tremandsforsvaret, har dog ikke givet den ønskede effekt, og nu er sædet for alvor begyndt at brænde under Flick.

Mangel på ideer i egen boldbesiddelse

Det er nok uretfærdigt at forsøge at hænge den kollektivt dårlige præstation i de seneste landskampe op på én spiller. Ikke desto mindre er Leroy Sané et glimrende eksempel på den manglende inspiration hos en af Tysklands allerypperste boldekvilisbrister. 

Sané holdt sig på den højre banehalvdel i kampen mod Columbia, foretog sjældent dybdeløb og hans indlæg skabte absolut ingen fare i sydamerikanernes straffesparksfelt. Og når han ikke havde bolden, travede han på tværs af banen.

Sane's præstation var ren alibifodbold, hvor han en sjælden gang satte fine kombinationer i gang med Jamel Musiala, men det var aldrig noget, der fik panikknappen til at blinke i det columbianske forsvar. I stedet luftede han ofte sine frustationer over for holdkammeraterne, hvilket absolut ikke forbedrede den generelle opfattelse af hans præstation. Man bør og må kunne forvente mere af en tidligere Champions League vinder og femdobbelt mester med 53 landskampe på CV'et.  

Tyskland tilbød ingen løsninger i egen boldbesiddelse, andet end lejlighedsvis at slå brede diagonale bolde til Robin Gosens eller Marius Wolf, der ikke skabte skyggen af trussel mod et columbiansk hold i kontrol.

Ingen klar strategi

Det faktum, at de visuelt dominerer kampene uden nogensinde at skabe en reel scoringstrussel, må skabe dybe panderynker hos Flick. Det skaber uro blandt fansene. Og tydeligvis også blandt spillerne. Selvfølgelig sniger der sig koncentrationssvigt ind på et tidspunkt. Før eller siden kommer der uforklarlige fejlafleveringer. Presset på holdet er enormt, men det fjerner ikke det faktum, at tyskerne med blot et år til EM forgæves leder efter en klar strategi. I det hele taget var nederlaget et klart alarmsignal, der ikke bør ignoreres.

Ingen holdånd og et klart hieraki

Hansi Flick tillader ikke holdet at lære hinanden at kende, at udvikle en ægte holdånd og et klart hierarki. Den måde, han har tilgået spørgsmålet om lederskabet og anførrollen på holdet taler sit tydelige sprog: Den spiller, der har spillet flest landskampe, fik rollen.

Det er et bevis på, hvor meget Flick viger tilbage for konflikter, hvordan han simpelthen ikke er i stand til at nedbryde gamle vaner, traditioner og strukturer, der har kastet landsholdet ud i en gedigen krise.

Landstræneren hævder ofte, at holdet stadig er gradvist ved at finde sig selv. Men efter 24 landskampe under Flick burde det for længst være slut. Senest ved starten af VM i Qatar burde Tyskland have fundet en kerne, som holdet kunne bygges op omkring.

I stedet for at ændre holdet fra kamp til kamp, ville Flick gøre klogt i at stole på de spillere, som han personligt er mest overbevist om, i det mindste i et træningsforløb, i det mindste i to eller tre kampe. Derefter kan der altid foretages små ændringer.

Ikke mere tid til Flicks eksperimenter

Manden, der skulle tage Tyskland tilbage til toppen efter at have efterfulgt Joachim Löw, der førte holdet til VM-titlen i 2014 for godt tre år siden, har i stedet næsten nået bunden et år før et EM på hjemmebane. Kun Erich Ribbeck, hvis tid ved roret faldt sammen med tysk fodbolds mørkeste tider (1998-2000; 10 sejre, otte tab, seks uafgjorte), har en dårligere samlet statistik som landsholdschef.

Tyskland er ved at løbe tør for tid. EM starter om 360 dage. I øjeblikket leverer mindre nationer som Østrig, Skotland, Schweiz langt mere overbevisende præstationer end tyskermne. Og det er svært i øjeblikket at se tyskernes chancer mod topmandskaber som Spanien, Kroatien, Frankrig eller England.

Tyskland har igen en usædvanlig talentfuld generation til rådighed. Spillere som Antonio Rüdiger, Ilkay Gündogan og Kai Havertz har for længst etableret et verdensomspændende ry som tilhørende den absolutte verdensklasse. Jamal Musiala og Florian Wirtz betragtes som internationale toptalenter. Men Hansi Flick har ifølge den tidligere topspillere Dieter Hamann tabt "omklædningsrummet", og spillerne stoler ikke længere på hans evner. "Det går den forkerte vej med enorm fart, og man bør skifte nu før det er for sent", siger Hamann ifølge tyske medier. "Hvis stemningen er rigtig på et hold sørger spillerne selv for at rette op på fejlene fordi de vil gå gennem ild for træneren, men det er ikke tilfældet her", siger Hamann.

Denne generation fortjener en træner, de kan stole på. En, der modigt konfronterer modstanden. Som tydeligt adresserer problemer i stedet for at benægte dem. En træner, der giver spillerne individuel frihed på banen.

Hansi Flick opfylder ikke disse kriterier. Hvis DFB ønsker at rette op på kursen, må de handle nu. Efteråret er for sent til et trænerskifte.

Til kampcentret: Tyskland vs. Colombia