Stejl afslutning på 1. etape får Magnus Cort til at tvivle på gul trøje

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Stejl afslutning på 1. etape får Magnus Cort til at tvivle på gul trøje

Stejl afslutning på 1. etape får Magnus Cort til at tvivle på gul trøje
Stejl afslutning på 1. etape får Magnus Cort til at tvivle på gul trøjeProfimedia
Når Tour de France begynder lørdag eftermiddag, er det med en etape, der er som skræddersyet til klassikerryttere med evner på korte stigninger og styrke i antrittet.

Sådan en type er Magnus Cort, men den snu dansker tror ikke selv på sin chance for at tage sejren og dermed den samlede føring på åbningsdagen.

"Den gule trøje bliver nok svær at få. 1. etape bliver superhård, og der er temmelig stejle stigninger mod slutningen."

"Dag to kunne måske være en mulighed for mig, men jeg tror, at trøjen allerede vil være væk på det tidspunkt", siger Cort.

Han er del af et EF-hold, der har Richard Carapaz som kaptajn og Rigoberto Uran, Esteban Chaves og Neilson Powless som stærke kort i bjergene.

Dertil kommer flere etapejægere med Cort i spidsen, og den 30-årige bornholmer har da også store forventninger til de kommende tre uger.

"Jeg tror selv, jeg får en god håndfuld muligheder for at jagte sejre. Det er vel kun i massespurterne, vi som hold ikke har en chance for at blande os helt fremme."

"Får vi en etapesejr eller to, vil det være en succes i mine øjne", siger Magnus Cort.

På hans cv står foreløbig 26 sejre, hvoraf hele 9 er kommet i grand tours. I maj tog han sin første sejr i Giro d'Italia og meldte sig dermed ind i "Skibby-klubben" med danskere, der har vundet i alle tre store etapeløb.

Cort peger selv på sin evne til at komme sig hurtigt over strabadserne som en del af hemmeligheden bag de mange etapesucceser.

"Man er selvfølgelig altid i god form til en grand tour, fordi det er et meget vigtigt løb."

"Jeg har altid forsøgt at være klar, og jeg mener, jeg restituerer ret godt. I forhold til andre er jeg tit god i anden og tredje uge", siger Magnus Cort.