Det skal helst være hårdt, det skal helst gøre ondt, tilsyneladende des mere ondt des bedre. Sådan vinder Mads Pedersen cykelløb. Han gjorde det ved VM i Yorkshire i 2019, han gjorde det i Gent-Wevelgem i 2020, han har gjort det flere gange siden.

Lørdag gjorde han det så igen, åbnede en lang spurt på en svagt stigende opløbsstrækning, tog fronten relativt tidligt, accelererede tilsyneladende hele vejen til målstregen. Selv med belgiske Jasper Philipsen, der havde vundet de seneste fem massespurter i Tour de France-regi, lige på bagsmækken, kunne ingen gå forbi den danske superstjerne.

Hårdt det blev det, og ondt det endte det med at gøre, både for de ryttere, der kom hele vejen til målstregen, og desværre også for et par ryttere der ikke kom hele vejen, for undervejs på de 200 kilometer fra Libourne til Limoges måtte to ryttere nemlig stå ufrivilligt af cyklen.

Først var det den legendariske britiske supersprinter Mark Cavendish, der måtte opgive sin jagt på etapesejr nummer 35 i Tour-regi, da han røg i asfalten og formentlig pådrog sig et brækket kraveben, og kort før mål var det så hollandske Steff Cras, der i et større styrt røg ud af løbet, efter TotalEnergies-rytteren ellers har set så lovende ud i løbets første uge og lå på en plads som nummer 13 i det samlede klassement før i dag.

Ondt har det formentlig også gjort på Anthony Delaplace, Anthony Turgis og Tim Declercq. De tre ryttere kørte nemlig afsted i dagens udbrud, som dog først blev etableret mange kilometer inde. For selvom etapen bød på en kuperet og potentielt hård afslutning, så var starten nærmest pandekageflad og derfor enormt svær at angribe på.

Flere forsøgte sig dog, herunder også dagens etapevinder, Mads Pedersen, men Alpecin-Deceuninck havde åbenlyst ingen interesse i at lade en stærk gruppe slippe afsted, hvorfor de markerede alle accelerationer og sørgede for, at blot tre mand kom afsted.

Selvom det var tre enormt stærke ryttere, alle med store motorer, fik de aldrig opbygget et forspring, der var stort nok til at holde hjem. Med 37 kilometer til mål forsøgte Declercqs danske holdkammerat, Kasper Asgreen, sig da også med et angreb fra feltet, som dog i sidste ende blev lukket ned, og med føringer fra blandt andre Mads Pedersens holdkammerat Giulio Ciccone og Juanpe López, blev afstanden til de tre lykkeriddere så småt lukket.

Helt færdige var lykkeridderne dog ikke med at forsøge sig, og således prøvede Lotto-Dstnys stærke belgier Victor Campenaerts sig også med et angreb kort før mål, hvilket Jumbo-Visma med Christophe Laporte i spidsen dog hurtigt fik lukket ned for, for da det lå fast, at det ville ende i en samlet spurt, kunne holdets belgiske megastjerne Wout van Aert alligevel ikke dy sig.

Det var dog hverken Jumbo-Visma eller Alpecin-Deceuninck der for alvor markerede sig på de afsluttende kilometer. Det var i stedet Mads Pedersens danske holdkammerat i Dannebrogstrikot. Mattias Skjelmose tog således et par vanvittigt imponerende føringer kort før mål og viste, at han er tilbage ovenpå sit styrt og efterfølgende tidstab på torsdagens etape til Cauterets-Cambasque.

Etapens afslutning bød på en let stigende opløbsstrækning, hvorfor der var lagt op til en benhård spurt, der potentielt skulle åbnes et godt stykke udefra. Det var lige netop, hvad Mads Pedersen gjorde, og det er lige netop, hvad Mads Pedersen er så dygtig til.

Godt nok fik han både Jasper Philipsen og den lynhurtige hollænder Dylan Groenewegen med på hjul, men ingen af de to havde altså benene til at gå forbi danskeren, der tilsyneladende blev ved med at gå op i fart helt indtil han passerede målstregen.

Efterfølgende forklarede Mads Pedersen, at han var glad for at tage etapesejren i årets Tour de France allerede på syvende etape i stedet for 13. etape, som det var tilfældet i 2022, hvor Mads Pedersen vandt karrierens første Tour de France-etape.

”I morges vidste vi ikke, om det ville blive et udbrud eller en spurt, men det lignede virkelig, at sprinterholdene ikke ville have, at det skulle være en udbrudsetape, så vi bevarede roen, og drengene leverede et perfekt leadout i dag, og selv med den lange spurt havde jeg benene til at gøre det færdig,” fortæller Mads Pedersen.

Mens Jasper Philipsen altså tog sig af andenpladsen, så kom Wout van Aert bragende på de sidste meter og klemte sig ind foran Dylan Groenewegen på podiets nederste trin, mens den hollandske duo Groenewegen og Nils Eekhoff runder top-fem af på lørdagens etape.

I den absolutte top af det samlede klassement var der ingen ændringer, da Jonas Vingegaard, Tadej Pogačar og Jai Hindley alle formåede at holde sig fint til, men længere nede i klassementet skete flere ændringer. I styrtet der sendte Steff Cras helt ud af Touren var både Team Jayco AlUlas Simon Yates og Bahrain-Victorious’ Mikel Landa således involveret, og begge tabte dyrebare sekunder.

Dermed rykker Mattias Skjelmose et par pladser frem i det samlede klassement, således at den 22-årige dansker igen er at finde i top-20 på positionen som nummer 19, næsten ni minutter efter sin landsmand Jonas Vingegaard, der altså fortsat er i gult.

Søndag kan Skjelmose avancere yderligere, hvis han har fundet de gode klatreben frem, for her venter nemlig en modbydelige afslutning for rytterne, når de for første gang siden 1988 tackler den mytiske stigning Puy de Dôme med sine i alt 12,6 kilometers stigning, hvor særligt de afsluttende 4,5 er uhyggelig med gennemsnitlige stigningsprocenter på over 11.