Kron om Tour-fravalg: Det var ikke en svær beslutning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kron om Tour-fravalg: Det var ikke en svær beslutning

Kron om Tour-fravalg: Det var ikke en svær beslutning
Kron om Tour-fravalg: Det var ikke en svær beslutningProfimedia
Et styrt i Liège-Bastogne-Liège og en efterfølgende pause har kostet den danske cykelrytter Andreas Kron den meget lovende form, som han viste i foråret.

Derfor er han ikke en del af Lottos hold til Tour de France.

Det forklarer den 25-årige dansker til Lottos hjemmeside.

"For at være ærlig var det ikke en svær beslutning ikke at deltage. Man kører ikke Touren bare for at køre med".

"Man kører Touren med de bedste i verden, og man ønsker at være i topform og lave resultater. Det er jeg ikke i stand til i øjeblikket", siger Kron.

I stedet for strabadserne i Frankrig tager Kron til højdetræning i Italien forud for deltagelse i Vuelta a España, der starter 26. august.

"Vi kommer til at arbejde hårdt, have det sjovt og forberede os på de næste mål. Jeg håber at vinde en etape i Vueltaen", siger Kron.

Efter Liège-Bastogne-Liège i slutningen af april tilbragte Kron to uger af cyklen for at lade op fysisk og mentalt, og han skulle derefter bruge to uger mere for at komme tilbage til normal træning.

Han håbede stadig på Tour-deltagelse, men i løbet af det nyligt overståede Schweiz Rundt, som landsmanden Mattias Skjelmose vandt, gik det op for Kron, at formen er for mangelfuld.

Kron debuterede sidste år i Tour de France med en fjerdeplads på 8. etape som bedste resultat.

I foråret viste han glimrende form med en fjerdeplads i Amstel Gold Race og adskillige andre top 10-placeringer, inden han styrtede og udgik af Liège-Bastogne-Liège.

Kun fem hold har indtil videre offentliggjort deres hold til Tour de France. Uno-X har udtaget Jonas Gregaard og Anthon Charmig, mens DSM som ventet ikke fandt plads til Tobias Lund. Frederik Wandahl kom heller ikke med i Bora-holdets trup, hvilket heller ikke var ventet.

Årets Tour de France starter 1. juli i spanske Bilbao.