Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets kan godt gå en grum sæson i møde. Væk er Blake Wheeler og Pierre-Luc Dubois, men måske kan moralen på holdet blive boostet af, at det trods forlydende om det modsatte, er lykkedes at forlænge med Marc Scheifele, samt målvogteren Connor Hellebuyck.
Jets er blevet bredere, men i toppen er det blevet lidt tyndere. Der kommer til at hvile et stort ansvar på Ehlers, både i 5 mod 5, men i særdeleshed også i powerplay.
Ehlers er projekteret til at starte som LW i andenkæden, hvor han sammen med Nino Niederreiter, danner en yderst eksplosiv kæde.
Sidste år fik Ehlers sæsonenødelagt af skader, og har også i opstarten til denne, været fraværende grundet en skade. Ehlers har dog meldt sig klar til åbningskampen.
Det kan dog også meget vel være Ehlers sidste sæson i Jets-trøjen. Trade-rygterne har svirret, og med en relativ billig kontrakt på 6 mio. dollars over de næste to år, kan Ehlers godt tænkes at blive sendt videre, hvis Jets skal ind i en genopbygningsfase.
Lars Eller har lavet det forbudte skifte for en tidligere Capitals-spiller, da han underskrev en to-årig kontrakt med Pittsburgh Penguins.
Holdet fra stålbyen har mange nye ansigter i denne sæson, og i den notorisk svære Metropolitan division, er der ikke råd til mange skæverter.
Der er ikke lagt op til nogen hovedrolle, for den pålidelige dansker, der veksler mellem at skulle være center i tredje- eller fjerdekæden. Den umiddelbare konkurrent er veteranen Jeff Carter, medmindre Carter bliver rykket ud som wing. Det kunne noget tyde på, hvilket er godt nyt for Ellers. Der vil formentligt også være kampe, hvor Eller vil være et healthy scratch.
Det der taler for Eller, er hans evner fra faceoff-cirklen, samt hans evner i undertal. Penguins succes i denne sæson, ligger i, at bottom-six spillere som Eller, producerer godt når de er på isen.
Frederik Andersen og Carolina Hurricanes vindue for en Stanley Cup er ved at lukke. Omvendt har det nok ikke været så åbent, som det er i denne sæson.
Holdet har hentet godt ind, og er rigtigt gode til at afslutte, og have tid i offensiv zone. Udfordringen er at de ikke scorer så tit. Omvendt har Canes en meget stærk defensiv, og er reelt set en af de klubber, hvor det er lettest at være målvogter, men hvor fejl bliver kostbare.
Derfor hviler der et stort pres på Andersen, der alderen taget i betragtning, underskrev en flot kontraktforlængelse hen over sommeren. Andersen er førstevalget, men Hurricanes råder over to kompetente afløsere, så den danske målvogter skal undgå skader og formdyk.
Hvis Frederik Andersen kan finde formen fra 2021/22 sæsonen frem igen, er Carolina et brandvarmt bud på en Stanley Cup-vinder.
Hos Seattle Kraken med Oliver Bjorkstrand, er man klar til tredje sæson i NHL, efter en sidste sæson, hvor man kom i slutspillet.
Holdet er uden de store stjerner, men hvor alle kæder byder sig til, og hvor dybden er holdets stjerne.
Bjorkstrand starter formentligt sæsonen i tredjekæden, hvor han også var i sidste sæson. Alligevel satte den danske wing hele 53 points på tavlen. Der bliver brug for en gentagelse, hvis Kraken skal gøre sig gældende igen.
En anden god evne hos Bjorkstrand, er hans holdbarhed. Henover de sidste to sæsoner i Seattle, har han blot misset tre. Produktion og holdbarhed, har gjort ham til en fan-favorit i det nord-vestlige USA.
Hverken Mads Søgaard, Jonas Røndbjerg eller Alexander True, er på deres holds opening night roster. Fælles for dem alle er dog, at de blev cuttet ret sent, hvilket kan indikere at de står langt fremme i køen, når der uvægerligt kommer skader eller andet.
De har alle NHL-kampe under bæltet, og især Søgaard spillede nogle gode kampe for Ottawa Senators. Han kommer utvivlsomt til at få kampe i NHL, også i denne sæson.
Af de to markspillere, ligner det mest, at det bliver Røndbjerg der får muligheden i NHL. Det kræver dog et par skader i Vegas-truppen, hvor Røndbjerg er omkring 15-16 på holdets depth chart. Udsigten for True i Florida er lidt mere dyster, der nok må finde sig i endnu en sæson i AHL.