Free Agency-starten i NHL betød nye klubber og kontrakter for flere danskere

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Free Agency-starten i NHL betød nye klubber og kontrakter for flere danskere

Måske byder den kommende sæson på endnu en dansk succes i NHL
Måske byder den kommende sæson på endnu en dansk succes i NHLHenrik Bauch
Tre danskere var involveret i Free Agency-frenzyen i NHL. Hvor en forlængede sin kontrakt, fik to andre nye arbejdsgivere.

Frederik Andersen - Carolina Hurricanes

Frederik Andersen forlængede sin kontrakt med Carolina Hurricanes. The Big Easy, som Andersen kaldes i Nordamerika, har skrevet under på en to-årig kontrakt, men er gået markant ned i løn. Den tidligere kontrakt lød på 4,5 mio. dollars, mens den nye lyder på 3,2 mio. dollars.

Andersen har været plaget af skader, hvilket kan være grunden til løn-nedgangen, men samtidig sikrer den danske keeper sig at være i en “win-now”-organisation.

Konkurencen for den 33-årige dansker er den samme som sidste år, med den et år ældre Antti Raanta og den 24-årige russer, Pyotr Kochetkov. Af de tre spillede Andersen flest kampe, og kun skader gjorde formentlig, at det ikke blev flere. Andersen havde også den bedste redningsprocent af de tre i slutspillet.

Det ligger dermed til, at Frederik Andersen får godt med spilletid i den kommende sæson. Nedgang i løn har også givet Hurricanes mulighed for at hente udefrakommende forstærkninger, så muligheden for endnu en dansk Stanley Cup-vinder er absolut til stede.

Lars Eller - Pittsburgh Penguins

En der allerede har vundet Stanley Cuppen er Lars Eller. Han skal nu trække sin femte trøje over hovedet, efter at han blev enige med Pittsburgh Penguins om en to-årig aftale.

Også for Eller er der tale om en ringere kontrakt i forhold til aflønning. Over en mio. dollars om året er Eller gået ned. Fra 3,5 til 2,45, men omvendt var der snak i krogene om hvorvidt der overhovedet ville komme en kontrakt. Nu får Eller muligheden som den første dansker i det tidligere powerhouse i Pittsburgh. Spiralen har været nedadgående for Penguins de sidste par år, og i sidste sæson kom de slet ikke i slutspillet.

Konkurrencen for den danske center bliver hård. Det er nogle tunge drenge som Crosby, Malkin og finske Mikael Granlund, for bare at nævne nogle stykker, som spiller den samme position som danskeren. Et af Ellers kendetegn er dog hans arbejdsiver og vilje og lyst til at sætte holdet først. Det kommer bestemt til at give ham kampe og så det jo om at gribe chancen.

Med sin nye kontrakt får Eller desuden mulighed for at udvide sin rekord for flest danske kampe i NHL. I sidste sæson rundede han 1000 kampe i verdens bedste liga. Derudover vil han også kunne prale med både at have spillet på hold med Sidney Crosby og Alexander Ovechkin.

Alexander True - Florida Panthers

Den sidste mand der fik ny NHL-adresse er Alexander True. Den tidligere Rungsted-spillers karriere i Nordamerika har primært foregået på næstøverste hylde. Således også sidste sæson, hvor han sammen med Coachella Valley Firebirds var i AHL-finalen, den såkaldte Calder Dup, som de dog tabte til Hershey Bears. Coachella var en del af Seattle Kraken organisationen, der havde NHL-rettighederne på 25-årige True.

27 NHL kampe er det blevet til, uden dog at komme på tavlen, inden skiftet til Florida Panthers, der netop har tabt finalen i Stanley Cup-slutspillet.

Det er dog i første omgang en plads på farmerholdet, Charlotte Checkers, som er planen for True. Her han han været før, da Checkers tidligere var farmerhold til Kraken.

Den danske center spillede i Charlotte i sæsonen 2021/22, hvor han satte rekord med 49 point i 67 kampe.

Florida Panthers er ganske stærke på centerpositionen i næste sæson, med blandt andre kaptajnen Aleksander Barkov og flere andre kapable centere. Trus fordel kan være, at han er “ren” center, god på faceoffs og har en stor fysisk tilstedeværelse qua sine 196 cm. Ellers er det blot at håbe på, at Panthers-organisationen giver ham flere muligheder end de gjorde i det nordøstlige hjørne af USA.