Engelsk politi åbner undersøgelse efter dødsulykke på isen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk politi åbner undersøgelse efter dødsulykke på isen

Engelsk politi vil nu undersøge den tragiske ulykke.
Engelsk politi vil nu undersøge den tragiske ulykke.Profimedia
Ishockeysporten blev ramt af en frygtelig tragedie, da Adam Johnson fra Nottingham Panthers i lørdags blev ramt af en modstanders skøjte på halsen, og kort efter afgik ved døden. Nu skal sagen undersøges til bunds, fortæller South Yorkshire Police torsdag.

Adam Johnson blev erklæret død på hospitalet efter at have fået halsen skåret op af en skøjte, som tilhørte Sheffield Steelers-spilleren Matt Petgrave

Det er blevet beskrevet som et "freak accident", altså noget, der er svært at gardere sig mod, men det har også skabt fornyet debat om, hvorvidt der skal være krav om halsbeskyttere på alle niveauer af ishockey.

Men politiet vil altså også undersøge sagen, og det lokale politi oplyser, at de har nærstuderet optagelser af ulykken flere gange, og at undersøgelsen "vil komme til at tage en del tid".

Johnson blev hyldet før sit gamle hold, Pittsburgh Penguins, kamp i NHL tirsdag aften, og hans hold har indbudt familie og tilhængere til at deltage i en hyldestceremoni til Johnson lørdag aften i deres arena.