Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bjorkstrand hjælper Seattle til føring i NHL-slutspil

Seattle er nu blot en sejr fra at slå de regerende mestre ud
Seattle er nu blot en sejr fra at slå de regerende mestre udGetty Images via AFP
Seattle Kraken har spillet sig på kurs mod avancement i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Med god hjælp fra Oliver Bjorkstrand bragte Seattle sig natten til torsdag foran med 3-2 i bedst-af-syv-serien mod de regerende mestre fra Colorado Avalanche med landsmanden Lars Eller på holdet.

Bjorkstrand var i begyndelsen af tredje periode med i opspillet til den vigtige 3-1-scoring, der blev afgørende for sejren.

Den 28-årige dansker blev noteret for en assist ved målet, da han holdt godt fast i pucken bag hjemmeholdets mål, inden han sendte den tilbage til Carson Soucy, der forsøgte sig fra distancen.

Soucys skud blev afrettet af Yanni Gourde i et tæt trafikeret område inde foran Colorado-målet.

Med en to-måls-føring betød det knapt så meget, at Evan Rodrigues fik reduceret til 2-3 for hjemmeholdet med tre og et halvt minut tilbage af tredje periode.

Sejren på udebane i Denver betyder, at Seattle Kraken natten til lørdag kan eliminere mestrene fra slutspillet med endnu en sejr.

Lars Eller og holdkammeraterne fra Colorado kan dog sætte deres lid til, at de for fire dage siden vandt kamp tre på udebane over Seattle med 6-4.