Rødovre vandt højspændt lokalbrag på den københavnske vestegn

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rødovre vandt højspændt lokalbrag på den københavnske vestegn

Rødovre vandt højspændt lokalbrag på den københavnske vestegn
Rødovre vandt højspændt lokalbrag på den københavnske vestegn Profimedia
Der var vigtige point, og måske endnu vigtigere, håneretten på spil, da Rødovre hjemme tog imod Herlev fredag aften.

Hjemmeholdet kom bedst fra land, da finske Frank Gymer gled igennem Herlevs defensiv, men Gymer blev til sidst afvist af Erik Hanses i Herlev-målet.

Gæsterne var dog også mødt op, og kom fint tilbage i kampen, der i første halvdel af første periode, mest handlede om at føle hinanden på tænderne.

Joseph Jonsson fik Herlevs første store chance, men helt alene med William Rørth i Rødovre-målet, fik svenskeren overplaceret sin afslutning.

Herlev havde vundet de tidligere indbyrdes møder i sæsonen, og de fik også redet den indledende Rødovre-storm fint af.

Begge hold fik mod slutningen af perioden muligheder i powerplay, men pucken ville ikke ind i de første 20 minutter.

Kampens statistikker
Kampens statistikkerFlashscore

Herlev startede anden periode i overtal, og havde flere nærgående forsøg ved både Jonsson og Oliver True. Det skulle da også være gæsterne der kom først på tavlen.

Luis Blak Olsen var først over en løs puck tæt på mål, og med baghånden kunne han løfte pucken i nettet til kampens første scoring.

Perioden igennem var Herlev det toneangivende hold, og Rødovre skulle være glade for, at de holdt sig inde i kampen.

Glæden blev endnu større for Rødovre med lidt mindre end fire minutter tilbage af perioden, da unge Oliver Marklund fra en meget spids vinkel kunne sende pucken mellem benene på Erik Hanses.

Det gav Rødovre noget momentum efterfølgende, men det forblev 1-1 inden tredje periode.

Der blev skruet op for fysikken i tredje periode, men det var Herlev der havde det spillemæssige overtag. Der var mere bund i deres angreb, og de fik flere gange trykket Rødovre dybt i egen zone.

Rødovres Christopher Rübenach fik en tynd udvisning med syv minutter tilbage. Hjemmeholdet fik lukket ned for Herlevs powerplay, og bedst som Rübencah kom på isen igen, fik han en friløber som sikkert blev omsat til en føring.

Herlev fik endnu et powerplay med lidt over to minutter tilbage. I samme ombæring trak de målmanden ud, og forsøgte sig med seks markspillere. Rødovre fik raget kastanjerne ud af ilden, og i allersidste sekund, fik Nicklas Krarup lukket og slukket til 3-1.

Øvrige kampe i Metal Ligaen

Herning Blue Fox - Frederikshavn White Hawks 8-3

Esbjerg Energy - Odense Bulldogs 2-6