Esbjerg henter Aleksi Halme i White Hawks: Vi scorede ikke nok mål

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Esbjerg henter Aleksi Halme i White Hawks: Vi scorede ikke nok mål

Esbjerg henter Aleksi Halme i White Hawks: Vi scorede ikke nok mål
Esbjerg henter Aleksi Halme i White Hawks: Vi scorede ikke nok målwww.esbjergenergy.dk/Niels Husted
Den finske forward skifter Palmestranden ud med de fire hvide mænd til den kommende sæson.

Esbjerg Energy er to år i træk røget ud i semifinalen. Nu handler det om at tage et skridt videre og derfor er truppen under opbygning. Ny spiller i klubben er 23-årige Aleksi Halme.

"Jeg overvejede, hvad der var et naturligt næste skridt i min karriere som hockeyspiller og konkluderede at Esbjerg Energy er stedet hvor disse skridt kunne tages. Jeg har hørt meget godt om holdet og har altid kunne lide spillestilen. Og samtidigt tror jeg, at den vil passe mig fint", fortæller Halme i en pressemeddelelse fra klubben.

Finnen har allerede kontakter i klubben, og bliver genforenet med en tidligere holdkammerat i Granly Hockey Arena.

"Jeg kender også Juuso Walli. Vi har spillet nogle kampe sammen for Ässät hjemme i Finland i 2015/2016. Samtidigt har vi også trænet sammen i Pori, så det bliver spændende. Nu vil jeg gerne fortsætte udviklingen som spiller og går efter at holdet vinder Metal Ligaen og mesterskabet", siger Halme.

Kommende kampe for Esbjerg
Kommende kampe for EsbjergFlashscore

Forwarden lavede 34 point i 52 kampe for Frederikshavn White Hawks, hvor han spillede i to sæsoner. For tiden i Nordjylland har Halme blandt andet spillet junior-hockey i Nordamerika og han er også noteret for 32 kampe i KHL for finske Jokerit.

Esbjerg-træner Jason Jaspers glæder sig til samarbejdet med den måfarlige finne.

"Jeg er virkelig glad for at have fået aftalen med Aleksi på plads, for hans præstationer har imponeret mig. Vi var allerede interesseret i ham, før han i efteråret 2021 kom til Frederikshavn, så det bliver virkeligt spændende at få Halme indlemmet i vores trup til den kommende sæson", siger Jaspers, der ser evnen til at score mål, som et vigtigt våben hos Halme.

"Når vi ser tilbage på sidste sæson, manglede vi målscorere. Vi scorede ikke nok mål. Med sine kompetencer vil Halme kunne bidrage til bringe flere mål ind på holdet. Her kan han bygge videre på sin udvikling med sin gode arbejdsmoral og gode fysik. Vi glæder os til, at lære Aleksi nye ting. Det bliver spændende", slutter Jason Jaspers.