Ikast Håndbold fortsætter stærk stime i kvindernes liga

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ikast Håndbold fortsætter stærk stime i kvindernes liga

Ikast Håndbold fortsætter stærk stime i kvindernes liga
Ikast Håndbold fortsætter stærk stime i kvindernes ligaIngrid Riis/Ritzau Scanpix
Ikast Håndbold snuppede onsdag aften sin fjerde sejr på stribe i kvindernes håndboldliga.

På udebane blev Nykøbing F. Håndboldklub slået med 35-25.

Dermed deler Ikast andenpladsen med Odense, der ligesom Ikast har 14 point for otte kampe, efter at fynboerne onsdag vandt med hele 41-26 hjemme over Bjerringbro.

Bedre er kun Team Esbjerg, der har gjort rent bord i sine otte kampe efter onsdagens sejr på 32-26 ude over Skanderborg.

Ikast skabte hurtigt et hul på fem mål i udekampen, og med pauseføringen 20-13, var spændingen stort set forduftet.

NFH var aldrig i nærheden af point i hjemmekampen, som sluttede med et nederlag på ti mål.

Holdet ligger på fjerdepladsen med otte point ligesom Aarhus United, der onsdag tabte på hjemmebane med 31-33 til bundholdet Ringkøbing.