Norske favoritter blæste Holland omkuld: Klar til mulig VM-semifinale mod Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Norske favoritter blæste Holland omkuld: Klar til mulig VM-semifinale mod Danmark

Norske favoritter blæste Holland omkuld: Klar til mulig VM-semifinale mod Danmark
Norske favoritter blæste Holland omkuld: Klar til mulig VM-semifinale mod DanmarkBeate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix
Holland kunne ikke stille noget op over for de norske favoritter, da Norge bookede deres billet til VM-semifinalen med en sejr på 30-23 over Holland.

Hvis de danske håndboldkvinder onsdag aften slår Montenegro ved VM, venter en semifinale mod mægtige Norge.

Nordmændene levede op til favoritværdigheden i kvartfinalen mod Holland, der blev slået 30-23 i Trondheim. Nu rejser begge hold til Herning, hvor Norge spiller om medaljer, mens Holland må nøjes med placeringskampe.

Kvartfinalen mellem de seneste to verdensmestre blev en overraskende rodet omgang. Specielt før pausen var spillet i perioder febrilsk, der blev begået stribevis af fejl og scoret forholdsvis få mål.

Holland åbnede ellers godt og bragte sig foran 4-2. Men derefter indledte det ellers meget rutinerede mandskab en festival af fejlafleveringer og dårlige afslutninger.

Det medførte otte minutter uden mål, som Norge udnyttede til at spille sig foran 8-4.

I den sidste VM-kamp foran hjemmepublikum i Trondheim virkede nordmændene ellers nervøse og spillede længe uden den sædvanlige overbevisning.

Da Norge så ud til at slå hul sidst i første halvleg, blev holdet ramt af to udvisninger. De åbnede døren til to hollandske reduceringer og dermed en spinkel norsk pauseføring på 12-11.

Odenses Dione Housheer udlignede for Holland på anden halvlegs første angreb, men verdensmestrene kunne ikke fastholde grebet om nordmændene.

Den norske bagkæde med Nora Mørk, Henny Reistad og Stine Oftedal ved, hvordan man skruer op for niveauet, når det gælder.

Midt i anden halvleg var Norge foran 22-15, og det opskruede tempo begyndte at præge de hollandske spillere.

43-årige Katrine Lunde kom ind i det norske mål sidst i kampen og leverede et par redninger til publikums begejstring. Men på det tidspunkt var hollændernes håb allerede ude.

Dermed er Norge klar til semifinalen. Det samme er Frankrig, der tidligere tirsdag besejrede Tjekkiet med 33-22.