Aalborgs stjerner gik helt ned til sidst i nederlag til oprykker

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Aalborgs stjerner gik helt ned til sidst i nederlag til oprykker

Aalborgs stjerner gik helt ned til sidst i nederlag til oprykker
Aalborgs stjerner gik helt ned til sidst i nederlag til oprykkerProfimedia
Aalborg Håndbold sluttede året i Herreligaen med et nederlag på udebane til TMS Ringsted på 31-27.

Aalborg faldt ved stillingen 27-27 faldt fuldstændig sammen og indkasserede de sidste fire mål i kampen.

I en nervepirrende afslutning på kampen fulgtes holdene ad til stillingen 26-26 med fem minutter igen, hvor værternes Mark Nikolajsen blev idømt en to-minutters udvisning.

En velspillende Andreas Haagen i TMS-målet formåede dog at præstere sin 14. redning i kampen på Lukas Nilssons skud, og dermed løb overtallet ud i sandet, og kampen gik ind i en sidste hæsblæsende fase.

Hjemmeholdet bragte sig i front 28-27 inden Lukas Nilsson igen måtte se et skud afværget. Da Tobias Nielsen efterfølgende øgede til 29-27, og Mads Hoxer var uheldig at ramme stolpen i modsatte ende af banen, havde kampen reelt fundet sin afgørelse.

I de sidste sekunder satsede træner Stefan Madsen alt  for at redde det ene point, men missionen mislykkedes, og i stedet kunne hjemmeholdet fejre en sejr på 31-27.

Det var dog allerede inden dagens kamp afgjort, at Aalborg Håndbold ville overvintre på Herreligaens førsteplads. 

Og med dagens resultat ligger det fast at forspringet til nærmeste forfølgere fra Fredericia HK bliver på tre point inden forårets resterende otte runder af grundspillet.