Mensing redder kastanjerne ud af ilden: GOG hiver uafgjort hjem i sidste sekund

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mensing redder kastanjerne ud af ilden: GOG hiver uafgjort hjem i sidste sekund

Aaron Mensing sørgede søndag for et point til GOG mod Mors-Thy Håndbold.
Aaron Mensing sørgede søndag for et point til GOG mod Mors-Thy Håndbold.Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Mesterholdet fra GOG flirtede med nederlag indtil det sidste, men det lykkedes at hente 35-35 på udebane mod den positive overraskelse Mors-Thy Håndbold i herrernes håndboldliga.

Landsholdsspilleren Aaron Mensing fik det sidste ord i den dramatiske slutfase, da han udlignede for GOG i kampens sidste sekund.

Dermed kronede han sin flotte præstation, hvor han blev kampens topscorer med 11 mål.

GOG havde det bedste udlæg på kampen med føringer på 4-1 og 7-3, og fynboerne var i teten frem til den sidste del af halvlegen.

Mors-Thy sluttede dog bedst af og efter at have været bagud med 11-14, kom hjemmeholdet på 16-15 - holdets første føring - inden mandskaberne gik til pause med 16-16.

Første halvdel af anden halvleg var ekstremt lige, og der var ingen føringer på mere end ét mål, før Mors-Thy i en god periode vekslede 25-25 til 28-25.

Men GOG var ikke slået. Fynboerne arbejdede sig tilbage på omgangshøjde ved 30-30.

Mors-Thy havde kampens sidste knebne føringer, men ganske passende for den jævnbyrdige kamp sluttede det med et point til hver side.

Resultatet betyder, at Mors-Thy har 19 point på tredjepladsen, mens GOG har 15 point i 14 kampe.