Emil Nielsen stjæler billedet i storsejr for reservespækket dansk landshold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Emil Nielsen stjæler billedet i storsejr for reservespækket dansk landshold

Emil Nielsen stjæler billedet i storsejr for reservespækket dansk landshold
Emil Nielsen stjæler billedet i storsejr for reservespækket dansk landsholdProfimedia
Den danske målmand Emil Nielsen stjal billedet, da han producerede ikke færre end 24 redninger i Danmarks tredje kamp i Golden League, hvor et reservespækket dansk mandskab noterede sig for en storsejr på 32-18 over Holland.

Spænding var der ikke meget af, da de danske håndboldherrer søndag snuppede en storsejr på 32-18 over Holland i den sidste testkamp før EM.

Danskerne leverede i første halvleg en fejlfri indsats i begge ender af banen. Det støbte fundamentet for sejren.

Danmark lukkede totalt af i forsvaret anført af en storspillende Emil Nielsen i målet. 14 redninger blev det til for Barcelona-keeperen i de første 30 minutter.

Og i offensiven scorede blandt andre bagspilleren Emil Madsen efter behag.

GOG-spilleren, der til sommer skifter til THW Kiel, havde fået chancen i stedet for Mathias Gidsel, der blev sparet. Emil Madsen viste, at han er klar til at få en rolle ved EM.

Danmark leverede ren opvisning i Odense, og hollænderne agerede nærmest statister og gik til pause bagud med 5-19.

Den svenske legende Staffan Olsson, der er træner for Holland, lignede ikke en mand, der var tilfreds med tingene inde på banen.

Pausesnakken havde hjulpet hos hollænderne, der kom ud med en større energi og tro på tingene i anden halvleg.

På seks minutter i anden halvleg fordoblede Holland antallet af holdets scoringer og reducerede til 10-22.

Danmark var gået en smule ned i tempo, og hollænderne fandt pludselig sprækkerne i Emil Nielsens murværk.

Emil Nielsen fandt dog storspillet frem igen, og Niklas Landin blev siddende ude på bænken.

Lidt over midtvejs i anden halvleg rundede Emil Nielsen 20 redninger, og der var store smil på den danske bænk, da redningerne bare blev ved med at komme. 24 redninger nåede Emil Nielsen op på.

Uden Gidsel og Mikkel Hansen viste Mads Mensah stabilt spil som playmaker og satte sine medspillere flot i scene.

Også Niclas Kirkeløkke beviste, at han kan blive en joker som skarpskytte under EM, der for Danmarks vedkommende begynder på torsdag med gruppekampen mod Tjekkiet.

Derudover venter kampe mod Grækenland og Portugal i det indledende gruppespil. De tre kampe spilles alle i München.