Blichfeldt knuser østriger i første kamp ved European Games

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Blichfeldt knuser østriger i første kamp ved European Games

Blichfeldt knuser østriger i første kamp ved European Games
Blichfeldt knuser østriger i første kamp ved European GamesProfimedia
Det går helt efter planen for de danske badmintonspillere ved European Games i Polen.

Mandag eftermiddag sikrede Danmarks bedste kvindelige singlespiller, Mia Blichfeldt, sig en klar sejr i sin første kamp.

På overbevisende manér pillede hun pynten af østrigske Katrin Neudolt og vandt med 21-13, 21-11.

Alt andet end sejr havde da også været en mindre katastrofe.

Katrin Neudolt er langt fra verdenseliten, hvor Mia Blichfeldt til daglig boltrer sig. Østrigeren er placeret som nummer 238 på verdensranglisten, hvor Blichfeldt er oppe som nummer 16 i øjeblikket.

European Games indledes med et gruppespil med fire spillere i hver gruppe, hvorfra de to bedste går videre til knockoutfasen.

Mia Blichfeldts kommende modstandere er verdens nummer 138, slovenske Petra Polanc, og verdens nummer 213, Kim Schmidt fra Luxembourg.

Tidligere mandag vandt både Viktor Axelsen og Anders Antonsen, ligesom mixeddoublen med Alexandra Bøje og Mathias Christensen kom planmæssigt fra land.

Mandagen byder på yderligere tre kampe med dansk deltagelse. Blandt andre Line Kjærsfeldt skal forsøge at gøre Mia Blichfeldt kunsten efter, når hun møder ukrainske Polina Buhrova.

/ritzau/