Tyske systemer giver Landin flashback til debutår i Kiel: "Det er godt håndværk"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tyske systemer giver Landin flashback til debutår i Kiel: "Det er godt håndværk"

Magnus Landin har siden 2018 spillet i den nordtyske storklub THW Kiel.
Magnus Landin har siden 2018 spillet i den nordtyske storklub THW Kiel.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Når Magnus Landin har sat sig foran tv og set det tyske håndboldlandshold ved EM, har han indimellem oplevet det som en slags deja-vu.

Da han i 2018 skiftede fra den danske liga til storklubben THW Kiel fik han nemlig den islandske trænerlegende Alfred Gislason som træner. I dag står Gislason i spidsen for Tyskland, som Landin og Danmark møder i EM-semifinalen.

"Når jeg ser dem spille, får jeg nogle gange flashback til dengang, jeg kom til Kiel. Jeg kan godt genkende nogle af systemerne, de bruger," siger Magnus Landin.

Det tyske landshold har været nede i en bølgedal i de senere år, men under Gislasons ledelse har holdet kæmpet sig op blandt de bedste fire i Europa.

Sprudlende og underholdende er det ikke altid. Men semifinalepladsen anses i Tyskland som en klar succes.

"Det er godt håndværk. De formår at skabe nogle gode resultater. Jeg synes nu også, at de spiller noget god håndbold. Jeg kender mange af spillerne fra Bundesligaen, og der gør de det rigtig godt," siger Landin.

Han fik én sæson med Alfred Gislason i Kiel. Her vandt klubben den tyske pokalturnering og EHF Cuppen, den nuværende European League.

"Jeg havde på forhånd hørt, at han godt kunne være hård, og det viste han sig også at være. Men han er fair og en fed træner, som jeg er glad for, at jeg nåede at have."

"Det er en mand, der har opnået meget. Der står stor respekt om ham hernede. Han var 11 år i Kiel, og det er jo nærmest en præstation i sig selv," siger Magnus Landin.