Tysk ekspert om kæmpe-krise i Kiel: Niklas Landins afgang har efterladt et enormt hul

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk ekspert om kæmpe-krise i Kiel: Niklas Landins afgang har efterladt et enormt hul

Niklas Landin jubler over endnu et mesterskab med Kiel
Niklas Landin jubler over endnu et mesterskab med KielPhoto by Robin Rudel / GETTY IMAGES EUROPE / Getty Images via AFP
Klaveret spiller ikke som det plejer i THW Kiel. Den hæderkronede håndboldklub, der i aften møder PSG i Champions League, er udfordrede i denne sæson. En vigtig faktor i det regnestykke er dansk. Klubben har ikke fundet sig selv efter Niklas Landin er taget til Aalborg. Flashscore har snakket med Merle Schaack fra Kieler Nachrichten om betydning af den danske landsholdsanfører afgang.

23 gange er de blevet tyske mestre, senest i den netop overståede sæson. Dermed er Kiel den klub i Tyskland med flest mesterskaber, ligesom deres 12 pokaltitler er national rekord.

Derudover er Champions League-trofæet hjemtaget ved fire lejligheder, så det er en af håndboldens helt store, der i øjeblikket bøvler med tingene. I øjeblikket ligger klubben helt nede på en skuffende 9.plads i Bundesligaen. 

Merle Schaack, der som sportsredaktør på Kieler Nachrichten. følger Kiel tæt, siger til Flashscore, at selv om der er flere grunde til den dårlige start, så skal man ikke underkende tabet af den danske landsholdsanfører, Niklas Landin.

”Selvfølgelig er Niklas Landin savnet på banen af Kiel. Hvor meget er svært at måle. Ingen af målmændene i Bundesligaen har indtil videre nået hans utrolige redningsprocent fra sidste sæson. Tomas Mrkva har dog præsteret godt indtil videre, og har også vundet nogle kampe for Kiel”, siger Schaack, der dog ikke er i tvivl om, at selvom Landin rent spillemæssige er savnet, så er det mindst lige så meget, på alle de parametre der ikke er så målbare, at den danske landsholdsmålmand er savnet i det nordtyske.

Kiels nuværende placering i Bundesligaen
Kiels nuværende placering i BundesligaenFlashshare

”Jeg vil mene, at det holdet savner mest, er Landins evne til at træde i karakter i de afgørende øjeblikke af en kamp, og enten vende den, eller sikre sejren ved, at lukke helt ned for modstanderens angreb i nogle minutter. Det kunne han på grund af hans aura, og den vindermentalitet han spredte, som var frygtet af mange skytter. Uden denne Landin-fordel kommer Kiel oftere i jævnbyrdige kampe. Med mindre erfarne, og yngre spillere i truppen, har de svært ved at afgøre dem til deres fordel”, lyder vurderingen fra Schaack, der også påpeger, at Niklas Landin var en af klubbens tre absolutte lederfigurer, og dermed også efterlader et hul på den front..

Med afgangen af storebror Niklas Landin, er Magnus Landin nu eneste tilbageværende dansker i Kiel, der ellers har haft flere danskere på lønningslisten gennem tiden, med Rasmus Lauge og Rene Toft Hansen, som de største profiler, udover Landin-brødrene.

”Magnus fortsætter med at være en vigtig spiller. Generelt spiller fløjene i Kiels spilsystem ikke den største rolle, når det handler om at skyde. De er afgørende for at skabe plads til skytterne udefra. Magnus spiller også en nøglerolle i forsvaret, da han kan udfylde forskellige roller i forskellige systemer, og kan dække en bred vifte på grund af sin kropsstørrelse”, siger Merle Schaack, der også har en anden forklaring på, hvorfor Magnus Landin ikke har ramt de samme nagler som tidligere.

”Indtil videre har han ikke skilt sig så meget ud i angrebet, men det skyldes også, at hans holdkammerat på venstre fløj, Rune Dahmke, har haft sin bedste sæsonstart i lang tid”.

Problemerne i Kiel, er dog ikke udelukkende et udtryk for manglen af Landin i målet. Problemerne stikker dybere end afskeden med målmanden. Flere ledere forlod holdet efter sidste sæson, og holdet skal have det nye hierarki til at sætte sig.

”Da der har været store ændringer på holdet efter afgangen af Landin, Sander Sagosen og Miha Zarabec, har der også været større ændringer i hierarkiet, ikke kun hvad angår Niklas Landins rolle. Normalt er hierarkiet i Kiel en helt naturlig ting, og følger hvor lang tid spillerne har været i klubben. Dem der skal samle handsken op på lederfronten, er spillere som Domagoj Duvnjak og Patrick Wiencek, siger Schaack, der også fremhæver spillere som Hendrik Pekeler og Harald Reinkind i den sammenhæng.

Skader og manglende erfaring i truppen er også en stor del af forklaringen på, at Kiel ikke som vanligt spiller med i toppen.

”Som nævnt skal Kiel også håndtere tabet af Sander Sagosen, og skiftet fra Miha Zarabec til unge Elias Ellefsen á Skipagøtu på playmakerpositionen, men der har også været nogle skadesproblemer. Rutinerede Steffen Weinhold mangler stadig, hvilket førte til aftalen med Eduardo Gurbindo. Og Henrik Pekeler gik glip af starten, på grund af en planlagt operation i sommer”, siger Schaack, inden hun også berører postionen som Niklas har efterladt i målet.

Vincent Gérards skade viste sig at være mere alvorlig, end klubben oprindeligt havde håbet. Så de var nødt til at skrive kontrakt med landsmanden Samir Bellahcene”.

Den 36-årige franske landsholdsmålmand døjer med en skade i hoften, og det er den skade der er brudt op.

Kiels nuværende form
Kiels nuværende formFlashshare

Slutteligt nævner Merle Schaack også, at nogle spillere har været ramt af formdyk, hvilket blot er endnu en ingrediens i den gryderet der smager af en sæson, hvor der kommer til at mangle sølvtøj når sæsonen slutter.

”Især bagkæden mangler stadig rutine og timing. En af grundene er de nye formationer. En anden er, at spillere som Eric Johansson og Nikola Bilyk kæmper med formen. Der er altså mange faktorer, der har ført til den ret dårlige start. De negative resultater lægger også et stort pres på holdet i en tidlig fase af sæsonen, hvilket er en mental udfordring i de afgørende situationer”.

Kiels næste mulighed for at stemme klaveret, er torsdag aften, når Paris SG tager imod i Champions League. De to hold mødtes i kvartfinalen sidste år, hvor franskmændene vandt begge opgør.

Kampen kan følges direkte i Flashscores Match Centre.