Aalborg nedsabler norske Kolstad i Champions League

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Aalborg nedsabler norske Kolstad i Champions League
Aalborg nedsabler norske Kolstad i Champions League
Aalborg nedsabler norske Kolstad i Champions League
Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix
Aalborgs håndboldherrer var en klasse bedre end norske Kolstad i onsdagens kamp i Champions Leagues gruppespil.

Efter en overbevisende og ensidig forestilling vandt Aalborg med hele 29-18 over Kolstad i norske Trondheim.

Det omvendte opgør i gruppespillet, der blev spillet i Aalborg, var langt mere jævnbyrdigt og tæt.

Kolstad var onsdag aften på egen bane ikke foran i kampen en eneste gang.

Allerede fra kampens start opbyggede Aalborg en stor føring på 9-4. Den blev kun større, da det danske udehold også kom foran 13-6.

Kolstad, der råder over blandt andre Sander Sagosen, var ikke i stand til at følge med.

Nordmændene fik dog reduceret til pausestillingen 9-14, og så var der i det mindste antydning af, at det kunne blive spændende i anden halvleg.

Det gjorde det dog langtfra.

Aalborg blev ved med at trække fra, og anført af Mikkel Hansen kom nordjyderne foran med hele 26-14.

Kolstad reducerede med tre scoringer i træk til 17-26, men gejsten og gnisten lyste ikke ligefrem ud af hjemmeholdets spillere.

Sagosen satte sig flere gange rasende ud på bænken, og hjemmeholdet blev også ramt af nogle dumme udvisninger.

Aalborg tog fortsat opgaven meget seriøst, og træner Stefan Madsen bad sine spillere om at holde koncentrationen.

Stregspilleren Simon Hald øgede føringen til 29-17 med få minutter tilbage i det, der endte som en afklapsning.

Med sejren er Aalborg nummer et i gruppe A med 12 point efter 9 kampe. Kolstad har på fjerdepladsen ni point efter ni kampe. THW Kiel har på andenpladsen 11 point for en kamp færre.

De to bedste hold fra gruppen går direkte videre til kvartfinalerne i turneringen.