TTH Holstebro sikrer sig endnu en sæson på øverste hylde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

TTH Holstebro sikrer sig endnu en sæson på øverste hylde

TTH Holstebro overlever igen i den bedste række
TTH Holstebro overlever igen i den bedste rækkeProfimedia
TTH Holstebro har for anden sæson i træk flirtet med nedrykning fra den bedste danske håndboldrække, men nu kan holdet ånde lettet op.

I sin næstsidste kamp i nedrykningsslutspillet lykkedes det TTH at hente sin første sejr, og det var en vigtig en af slagsen.

De to point, som sejren på 25-23 medfører, betyder, at den tidligere topklub ikke kan blive trukket med ned i de afgørende playoffkampe om overlevelse.

Når alle spillerunderne er afviklet i slutspillet, skal holdet, der ligger sidst, møde Sydhavsøerne eller Skive fra 1. division i to kampe om en plads i ligaen i næste sæson.

Før sine to sidste kampe er pointløse Lemvig-Thyborøn sidst, mens TTH har fem point og nu er garanteret en plads i herrernes håndboldliga efter sommerferien.

Sidste år endte TTH med at klare skærene i to overlevelseskampe mod Høj fra 1. division.

Det behøver holdet ikke at tænke over efter onsdagens præstation, hvor holdet fra Holstebro kun var bagud ved stillingen 0-1.

Et forspring på fire mål blev hurtigt etableret, pauseføringen lød på 14-11.

Lemvig-Thyborøn kom tæt på i slutfasen og gav formentlig hjemmeholdets fans nervøse trækninger, før Nikolaj Enderleit med en scoring i sidste minut endegyldigt sikrede sejren.