Ståle Solbakken skal føre det norske landshold over Atlanten til VM i 2026

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ståle Solbakken skal føre det norske landshold over Atlanten til VM i 2026

Der er tillid til, at Ståle Solbakken er den rigtige mand til jobbet som norsk landstræner.
Der er tillid til, at Ståle Solbakken er den rigtige mand til jobbet som norsk landstræner.Profimedia
Norges fodboldlandshold har fået en dårlig indledning på kvalifikationen til EM næste år, men Det Norske Fodboldforbund (NFF) er alligevel godt tilfreds med landstræner Ståle Solbakken.

I hvert fald er den tidligere FC København-træner blevet bedt om at føre Norge ind i kvalifikationen til VM i 2026.

Derfor har han underskrevet en ny kontrakt som landstræner, oplyser NFF på sin hjemmeside mandag.

"Vi er meget glade for det arbejde, som Ståle laver som landstræner. Han er en tydelig og samlende leder for holdet og staben," siger forbundspræsident Lise Klaveness.

"Vi ønsker at forlænge aftalen med Ståle allerede nu og med det sende et tydeligt signal om, at han er vores mand i fremtiden," siger hun.

Ståle Solbakken havde i forvejen en kontrakt, der gjaldt frem til EM i 2024. Den nye kontrakt løber i første omgang indtil udgangen af 2025.

Hvis Norge enten kvalificerer sig direkte til VM i 2026 eller til playoffkampe om at komme med, forlænges aftalen automatisk yderligere.

I første omgang gælder det dog EM-kvalifikationen, hvor Norge tabte til Spanien og spillede uafgjort med Georgien i de første to kampe.

"Sportsligt har vi set en præstationsudvikling hele vejen, og selv om vi ikke havde resultaterne med os ved seneste samling, er vi fortsat stærke i troen på en EM-billet," siger Karl-Petter Løken, der er generalsekretær i NFF.

Ståle Solbakken blev landstræner for sit hjemland i november 2020.

"Jeg er taknemmelig for tilliden og for, at NFF ønsker at forlænge kontrakten," siger Ståle Solbakken.

Ståle Solbakken var træner og manager i FCK ad to omgange. Først fra 2006 til 2011 og siden fra 2013 til 2020.