I den første uge af dette VM for kvinder er rekorderne faldet som dominobrikker.

Australien oplevede sit største tilskuertal til en kvindefodboldkamp med over 75.000 fans i Sydney til deres åbningskamp.

Der var lignende tilstande i New Zealand, hvor over 42.000 så "The Kiwi´s sende chokbølger gennem fodoldverdenen med 1-0 sejr over Norge på Eden Park. Det tilskuertal var rekord for en fodboldkamp for både mænd og kvinder i landet.

Denne turnering er også på vej til at slå rekorden for flest tilskuere til en selvstændig sportsbegivenhed for kvinder.

Mens store tilskuermængder til værtsnationens kampe er noget, man forventer ved store turneringer, har der også været stort fremmøde til nogle af de andre tidlige gruppekampe.

Mere end 44.000 så England kæmpe sig forbi Haiti i Brisbane, mens lidt over 41.000 så USA vinde let over Vietnam i Auckland.

Det er en imponerende start på denne månedlange ekstravaganza af kvindefodbold, og der forventes masser af tilskuere til værtsnationernes næste kampe samt knockout-fasen.

Men væk fra turneringens og kvindefodboldens trækplastre har der været også været kampe, som har haft svært ved at tiltrække fans.

Dunedins Forsyth Barr Stadium har været vært for to gruppekampe indtil videre, og det var mindre end halvt fyldt ved begge lejligheder.

Rækker af tomme sæder blev også set på Wellington Regional Stadium fredag aften, da Spanien smadrede Costa Rica.

Samtidig var der i optakten til denne turnering reel bekymring for billetsalget i New Zealand.

FIFA-præsident Gianni Infantino (53) kom med en opfordring til publikum om at købe flere billetter, og der var rapporter om sponsorer, der uddelte omkring 20.000 billetter.

At dømme efter tilskuertallene på nogle af de newzealandske stadions, er der grund til bekymring.

Fodbold er stadig noget af en minoritetssport i New Zealand, hvor rugby dominerer sportslandskabet. Det ville altid være en udfordring at skabe interesse for en fodboldturnering for kvinder.

New Zealand er også mindre tilbøjelig til at kapitalisere på VM-turister sammenlignet med sine medværter på den anden side af Det Tasmanske Hav. Det ligger bogstaveligt talt for enden af jordkloden. Det betyder en endnu længere rejse for fans, der tager turen til Australien.

Nogle af værtsbyerne, såsom Dunedin, har også små befolkninger, hvilket også maksimerer risikoen for færre tilskuere til kampene.

Det kan dog være svært at bedømme værtsnationens appetit på en turnering alene ud fra tilskuertallene. Det er i stedet vigtigt at vurdere, om VM har fanget offentlighedens interesse og endda vakt en interesse hos ikke-fodboldfans.

SYDNEYS UDSTILLINGSVINDUE

På det grundlag er turneringen i hvert fald startet meget stærkt i Australien.

I Sydney er VM et ægte samtaleemne. Det være sig hos butiksindehaveren, jeg snakkede med, der brugte fem minutter på at forklare, hvorfor Sam Kerr (29) ville blive savnet mod Nigeria. Eller servitricen, der sagde, at hun havde købt billetter til en kamp på grund af den spænding, der var omkring turneringen.

En tur rundt i byens centrum giver også en konstant påmindelse om, at der er et verdensmesterskab lige uden for døren.

Farverige bannere, der reklamerer for turneringen hænger fra lygtepælene, og det er næsten umuligt ikke at få øje på australske spilllere på marketings-plakater fra turneringen. 

Min oplevelse i Sydney når måske ikke de samme højder i andre dele af landet, og slet ikke i New Zealand, men at dømme ud fra, hvad jeg har set på tv og sociale medier, er der ægte VM-feber i denne del af verden.

Men der er stadig én stor VM-fiasko. Muligheden for rent faktisk at se kampene.

I Australien bliver kun 15 kampe vist på gratis tv, mens man skal have et abonnement for at se resten. Det er en ret skarp kontrast til mændenes VM i Qatar, hvor alle kampe var gratis for australierne.

I New Zealand er det en smule nemmere at se med, da 26 kampe sendes gratis.

Tv-rettigheder til fodbold er naturligvis en stor forretning, men det føles bestemt spildt ikke at give offentligheden ufiltreret adgang til denne turnering, når den finder sted i deres egen baghave.

Manglen på free-to-air-kampe forklarer også, hvorfor jeg har set nogle pubber og barer vise andre sportsgrene, når der spilles VM-kampe.

Heldigvis for fans vil flere kampe være gratis for alle i de sidste faser af turneringen, hvilket betyder, at momentum bør opbygges pænt forud for finalen den 20. august.