Tysk landstræner vil blæse til angreb mod Danmark: "Vi bestemmer, hvad der sker på banen"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk landstræner vil blæse til angreb mod Danmark: "Vi bestemmer, hvad der sker på banen"

Tysk landstræner vil blæse til angreb mod Danmark: "Vi bestemmer, hvad der sker på banen"
Tysk landstræner vil blæse til angreb mod Danmark: "Vi bestemmer, hvad der sker på banen"Profimedia
Tyskland har hårdt brug for en sejr i kampen mod Danmark fredag aften, og det bliver et offensivt indstillet tysk mandskab, det tager imod de rødhvide kvinder.

Det danske kvindelandshold skal fredag aften på en svær opgave på udebane mod Tyskland. Danskerne har dog gode kort på hånden, da tyskerne skal vinde med to mål eller mere for at overtage førstepladsen i Nations League-gruppen. 

Gruppevinderen kvalificerer sig til semifinalen i Nations League og skulle man nå finalen, kvalificerer man sig til næste års OL.

Tysklands landstræner Horst Hrubesch tænker ikke så meget over taktikken og opfordrer sit hold til at blæse til angreb mod danskerne.

"Vi har en kamp foran os, hvor jeg kan sige: Vi er bagud 2-0. Vi er nødt til at score mål - og det er sådan, vi har trænet," fortæller Hrubesch ifølge mediet Kicker.

I slutningen af september vandt det danske landshold overraskende med 2-0 over Tyskland, og det var selvom tyskerne havde meget boldbesiddelse. 

De tyske angribere var dog ikke farlige foran mål, mens de samtidig var i gavehumør i forsvaret og tillod danskerne flere kontraangreb. Hrubesch kommer dog ikke til at gå defensivt til værks, bare fordi de blev straffet på omstillinger i det seneste møde.

"Der er ingen grund til at vente på noget i disse kampe - det er min holdning, og jeg tror også, det er pigernes. Vi vil afgøre tingene selv og have vores egen skæbne i vores egne hænder," forklarer træneren ifølge Kicker og fortsætter:

"Vi bestemmer, hvad der sker på banen, og det skal være vores mål. Det er vores måde at spille på."

Ender aftenens kamp med en dansk sejr eller uafgjort, så vinder danskerne gruppen. Ender det derimod med en tysk sejr, så er Danmark tvunget til at vinde i den sidste gruppekamp mod Island.

Kampen starter 20:30, og du kan følge den her.