Optakt: FC København og FC Nordsjælland kommer til at slås om initiativet i topopgør

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: FC København og FC Nordsjælland kommer til at slås om initiativet i topopgør

Spændende topkamp i vente.
Spændende topkamp i vente.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jacob Neestrup håber på, at hans FC København-hold kan udnytte de perioder, hvor de er dominerende. Johannes Hoff Thorups tropper kommer dog til at gøre sit for at styre kampen.

Lørdagens Superligakamp er intet mindre end et vaskeægte topopgør mellem rækkens nummer et mod rækkens nummer to. FC København gæster nemlig FC Nordsjælland på Right to Dream Park til en kamp, hvor sidste sæsons guldvindere møder sidste sæsons sølvvindere.

FC København-træner Jacob Neestrup husker tilbage på flere interessante kampe i sidste sæson, hvor de to duellanter skiftedes til at drille hinanden.

“Hvis vi tager udgangspunkt i de fire kampe, vi havde mod hinanden i foråret, så var det fire rigtigt gode kampe på et meget højt niveau i et meget højt tempo. Der var kampe, hvor vi var bedst, og der var kampe, hvor de var bedst.” siger Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.

Den succesfulde mestertræner har da også en helt klar plan for, hvor FCK skal komme godt ud af opgøret i Farum.

“Momentum skiftede meget i alle fire kampe, og derfor handler det i morgen om, at vi skal stikke kniven ind i de perioder, hvor vi er bedst, og samtidig som minimum have kontrol i de perioder, hvor vi af forskellige årsager ikke kan tage initiativet,” fortæller Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.

Det bliver dog ikke nogen let kamp for 'Løverne' fra Østerbro. FC Nordsjælland er nemlig typisk et meget stærkt hjemmehold, og det er blandt grundet hen hurtigt kunstgræsbane, som Farum-holdet er eksperter i at spille på. 

I et interview med bold.dk fortæller Neestrup, at det er svært at spille mod FCN på Right to Dream Park, fordi de er så gode på kuglen, men han mener samtidg, at hans hold er i stand til at skabe et godt resultat.

"Du kan så vende den om og sige, at hvis argumentet er, at det er sværere at presse på, så er det også et argument for selv at være bedre på bolden. Så der er ingen undskyldninger," siger Neestrup til bold.dk.

Det er dog ikke kun FCK's træner, der har i sinde at kontrollere kampen. FC Nordsjælland-træner Johannes Hoff Thorup kommer til at gå ind til opgøret med samme gameplan som altid.

"Vi vil gerne prøve at skabe det samme kampbillede, som vi plejer. Det har ikke den store betydning for os, hvem vi møder i forhold til, hvordan vi vil tilgå kampen, da vi altid gerne vil ud og spille vores spil. Vi har derfor mest fokus på os selv, hvor det er de små detaljer med og uden bolden, som vi skal være skarpe på, men i det store hele vil vi gerne skabe et kampbillede, hvor vi er i kontrol med bolden." siger Johannes Hoff Thorup til klubbens egen hjemmeside.

Kampen mellem FCN og FCK starter klokken 16, og du kan følge kampen her.