Optakt: Brøndby kan spænde ben for FCK's gulddrømme i sæsonens sidste derby

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Brøndby kan spænde ben for FCK's gulddrømme i sæsonens sidste derby

Der er meget på spil i søndagens derby.
Der er meget på spil i søndagens derby.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kampene mellem Brøndby og FC København er altid noget specielt. Brøndby øjner muligheden for at kravle højere op i tabellen, mens FCK er tvunget til sejr for ikke at tabe for meget terræn i guldkampen.

Søndag eftermiddag skal mesterskabsspillets andet derby spilles, når FC København skal på besøg på Brøndby Stadion. Det er sæsonens sidste rivalopgør mellem de to klubber, og det falder på et ualmindeligt afgørende tidspunkt.

Indbyrdes opgør

Det er blot to uger siden, at de to ærkerivaler sidst tørnede sammen. Her fik Brøndby ganske overraskende sat en stopper for FC Københavns fine stime. Det var første gang siden 2021, at Brøndby slog københavnerne.

I de seneste ti indbyrdes kampe er det blevet til fem FCK-sejre, tre Brøndby-sejre og to uafgjorte.

De seneste to opgør på Brøndby Stadion er begge endt uafgjort og begge med scoringer i overtiden. Selvom FCK har været Brøndby overlegne i de seneste sæsoner, så har hovedstadsklubben ikke vundet på Brøndby Stadion siden 2021.

Indbyrdes opgør
Indbyrdes opgørFlashscore

Form

FC København så længe ud til at være umulige at slå i foråret, men ”Løverne” har blot hentet fire point i de seneste fem kampe. I de to seneste kampe i Superligaen er det blevet til nederlag til guldkonkurrenten FC Nordsjælland og rivalerne fra Brøndby. Netop de to nederlag har gjort, at FCK nu har mistet førstepladsen.

Brøndby startede mesterskabsspillet forfærdeligt, men Jesper Sørensen har nu ændret system, hvilket har givet to sejre i træk. Vestegnsklubben har derfor hentet ni point i de seneste fem kampe, og de er derfor stadig i spil til en plads i top-4.

Disse spillere skal du holde øje med 

FC København kommer til at mangle flere spillere i kampen mod Brøndby. For to uger siden havde FCK svært ved at skabe de helt store chancer på hjemmebanen i Parken, selvom de havde bolden meget. Rasmus Falk gode drev med bolden og løb uden bold kan derfor blive afgørende for københavnernes offensive spil.

Rasmus Falk mod Brøndby
Rasmus Falk mod BrøndbyLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er et eller andet med Josip Radosevic og derby-kampene. Den 29-årige kroat præsterer som regel på et voldsomt højt niveau i de kampe, fordi hans presspil og erobringsspil er i særklasse. Søndag kan hans kompetencer igen blive værdifulde for Brøndby, hvis de skal holde styr på Rasmus Falk og resten af FCK-holdet.

Anis Slimane, Mads Hermansen og Josip Radosevic
Anis Slimane, Mads Hermansen og Josip RadosevicLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skader og karantæner

BIF: 

Mathias Greve – tvivlsom

FCK:

Diogo Goncalves - skade

Denis Vavro – karantæne

Kevin Diks – karantæne

Davit Khocholava – skade

Carlos Zeca – skade

Nicolai Boilesen – skade

Du kan følge kampen her.