Mathias Kvistgaarden var allevegne da Brøndby fik flot revanche i Randers

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mathias Kvistgaarden var allevegne da Brøndby fik flot revanche i Randers

Mathias Kvistgaarden strålelede klarest af alle på Cepheus Park
Mathias Kvistgaarden strålelede klarest af alle på Cepheus ParkHenning Bagger/Ritzau Scanpix
For to uger siden lammetævede Randers dagens modstander fra Brøndby med 4-0. Endda på udebane. I dag havde kronjyderne mulighed for at bygge på, mens Brøndby kunne høste yderligere selvtillid ovenpå derbysejren i sidste weekend.

Mathias Kvistgaarden var aktiv i åbningen. I første minut havde han en god afslutning men var offside, og et par minutter senere fik han en friløber, men Carlgren i Randers-målet kom flot i vejen.

Flashscores karakterer
Flashscores karaktererFlashscore

Gæsterne var mest livlige i kampens indledning. Ansporet af selvtilliden fra sidste weekends sejr, bød de hjemmeholdet op til dans. Det var dog hjemmeholdet med den største chance i det første kvarter. Stephen Odey fik en sukkerbold fra højrekanten og kun en flot redning fra Mads Hermansen på det efterfølgende hovedstød, afholdt nigerianeren fra at komme på tavlen.

Bid for bid fik Randers dog spist sig ind i opgøret ovenpå den gode Brøndby-start. Bedst som man sad og ventede på en scoring til hjemmeholdet, kom gæsterne i front. Igen var Kvistgaarden i centrum, denne gang i oplæggerens rolle. Kvistgaarden fandt norske Håkon Evjen, der køligt bragte Brøndby foran med 1-0. 

En assist i første halvleg var dog ikke nok for Kvistgaarden. Daniel Wass sendte et frispark afsted fra 30 meters afstand, som Carlgren ikke kunne holde og så var Kvistgaarden vaks ved havelågen og kunne heade Brøndby på 2-0 efter en halv time.

Trods mange hjørnespark til Randers, med efterfølgende mulighed for at trykke på, var Brøndby tættere på 3-0 end Randers var på en reducering. Frederik Winther hamrede bolden på overliggeren efter lidt klumpspil og Randers virkede paralyserede. Kvistgaarden var dog slet ikke færdig. Kort før pausen modtog han bolden på venstre side og kunne let spadsere ind i feltet og udplacere Carlgren og Brøndby kunne fortjent gå til pausen med en føring på 3-0.

Statistik for første halvleg
Statistik for første halvlegFlashscore

Randers foretog en enkelt udskiftning i pausen og kort inde i halvlegen fik Stephen Odey revanche i hans interne duel mod Mads Hermansen. Hvor Brøndby-keeperen nappede forsøget fra Odey i 1. halvleg, så curlede Odey bolden op i det korte hjørne og gav Randers en livline tilbage i kampen.

Scoringen var medvirkende til, at Randers fik bedre fat i bolden, men dog uden at skabe store chancer. Brøndby lignede et hold, der var gået i stå og tænkte bagud, før de tænkte, at en yderligere scoring ville lukke kampen endegyldigt.

Efter en god times tid byttede Brøndby tre mand, blandt andet kampens store oplevelse Mathias Kvistgaarden, i et forsøg på at skabe mere initiativ i kampen.

Selvom det ikke nødvendigvis tiltvang mere boldbesiddelse til Brøndby, lykkedes det for gæsterne at slå rytmen i stykker for Randers.

Som minutterne gik, var det som at gassen gik ud af hjemmeholdet, trods flere offensive indskiftninger. Brøndby nye treback-kæde kom i vejen for meget og fik med enkle midler afmonteret hvad Randers kom med.

Midtstopperen Carl Johansson fik en mulighed med få minutter tilbage, for at bringe spændingen tilbage, men svenskeren kunne ikke få dirigeret sit hovedstød inden for rammen. Randers kastede alt ind til sidst, men kunne ikke forhindre Brøndby i at tage deres anden sejr i træk.

Kampens målscorere
Kampens målscorereFlashscore