Spansk midtbanelegende debuterer i trænersædet lørdag i danskerklub: Vil angribe og vinde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk midtbanelegende debuterer i trænersædet lørdag i danskerklub: Vil angribe og vinde

Cesc Fàbregas har stået i spidsen for Como 1907 i snart to uger, men grundet landsholdspausen debuterer spanieren først denne lørdag som cheftræner.
Cesc Fàbregas har stået i spidsen for Como 1907 i snart to uger, men grundet landsholdspausen debuterer spanieren først denne lørdag som cheftræner.Profimedia
Lørdag mødes Como 1907 og Feralpisalò i den italienske Serie B, og her står den spanske midtbanelegende Cesc Fàbregas overfor sin debut i trænergerningen hos førstnævnte. Den 36-årige forhenværende superstjerne overtog nemlig tidligere på måneden trænersædet i den storsatsende klub.

Når den italienske Serie B-klub Como 1907 lørdag løber på grønsværen hjemme på Stadio Giuseppe Sinigaglia mod bundholdet fra Feralpisalò, er det måske med danske Oliver Abildgaard i startopstillingen. Og så er det, uomtvisteligt, med en spansk midtbanelegende i trænersædet. 

For 36-årige Cesc Fàbregas er nemlig i øjeblikket cheftræner i den storsatsende norditalienske klub, der har indonesiske ejere og Chelsea-legenden Dennis Wise som præsident. Tidligere på måneden afskedigede klubben således Moreno Longo, og i stedet har den forhenværende Premier League-stjerne fået lov at overtage styringen midlertidigt. 

Den syvendeplads, som klubben indtog da Longo blev fyret, var tilsyneladende ikke tilfredsstillende for den sportslige ledelse i klubben, og spørger man den nye mand i det varme sæde, Cesc Fàbregas, er det faktisk også bare et spørgsmål om tid, før samme skæbne overgår ham, hvad end det bliver i Como eller andetsteds.

”Det er normalt i den her branche. (José, red.) Mourinho fortalte mig engang: Du er ikke en rigtig træner, før du har oplevet at blive fyret,” lyder det fra Cesc Fàbregas ifølge den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport. 

I første omgang står Fàbregas dog med nøglerne i hånden, klar til at sætte sig bag rattet og forsøge at guide Como til sejr lørdag, hvor det som bekendt er rækkens bundhold, der venter. Spanieren var som aktiv spiller kendt for sit forrygende talent, sin store målnæse, sin alsidige spillestil med udgangspunkt på midten af banen, og som træner vil han tilsyneladende gerne replicere dette.

”Fansene vil have et hold, der vinder og angriber: Sådan kommer det til at være. Jeg har andre idéer end (Moreno, red.) Longo, nogle ting vil blive ændret; hvis Como er stærke, er det takket være ham, men vi må være mere på bolden.”

”Jeg har ingen referencepunkter til fortiden, men fodbold er ens overalt. Catanzaro er kommet direkte fra Serie C, men spiller det smukkeste fodbold i Serie B: Jeg studerer meget video med mine assistenter, og jeg tror på at spille spektakulært, at spille fremadrettet, at give fansene følelser,” fortæller spanieren til Gazzetta dello Sport. 

Hvis danske Oliver Abildgaard får spilletid, vil det være den 27-årige forhenværende AaB- og Rubin Kazan-spillers 10. optræden for Como, hvor det indtil videre ikke er blevet til nogen scoringer for Abildgaard, der dog stod for oplægget til Comos enlige mål i 1-1-remisen mod SSC Bari i starten af oktober.

Opgøret mellem Como 1907 og Feralpisalò spilles lørdag med kampstart klokken 14 og kan naturligvis følges live på Flashcore.