Udinese udelukker racistisk fan på livstid efter skandale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Udinese udelukker racistisk fan på livstid efter skandale

Udinese udelukker racistisk fan på livstid efter skandale
Udinese udelukker racistisk fan på livstid efter skandaleProfimedia
Lørdagens Serie A-opgør mellem Udinese og AC Milan blev skæmmet af racistiske tilråb rettet mod AC Milan-keeper Mike Maignan.

Nu har det fået konsekvenser for i hvert fald én af fansene bag tilråbene.

"Udinese Calcio har identificeret den første person, som var medvirkende til diskriminerende opførsel over for AC Milan-spiller Mike Maignan", skriver klubben på sin hjemmeside.

"Denne person vil modtage livstidskarantæne fra alle Udineses kampe. Karantænen træder i kraft øjeblikkeligt".

Klubben slår samtidig fast, at arbejdet med at finde de skyldige fortsætter.

"Vi vil fortsætte med at arbejde utrætteligt for at identificere og straffe andre personer, som var involveret i episoden", skriver klubben.

Kampen var afbrudt i fem minutter i første halvleg, da Maignan forlod banen, fordi han ikke ville finde sig i tilråbene.

Opgøret blev genoptaget, og Milans franske målmand kunne le sidst, da gæsterne kunne rejse hjem med en 3-2-sejr efter en scoring i overtiden. Simon Kjær spillede hele kampen for Milan.

Italiensk fodbold har haft en del problemer med racisme de senere år. Maignan var blandt andet også udsat for racisme i en udekamp mod Juventus i september 2021.