AGF donerer 100.000 kroner til serie 3-klub

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AGF donerer 100.000 kroner til serie 3-klub

AGFs Thomas Kristensen i kamp med Lyngbys Andri Guojohnsen under superligakampen mellem AGF og Lyngby Boldklub
AGFs Thomas Kristensen i kamp med Lyngbys Andri Guojohnsen under superligakampen mellem AGF og Lyngby BoldklubBo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGF donerer 100.000 kroner til den lokale klub Galten FS.

Donationen sker i kølvandet på AGF's salg af stopperen Thomas Kristensen til italienske Udinese.

Thomas Kristensen spillede for Galten i barndomsårene, men skiftede til AGF som tiårig.

Ordningen om solidaritetspenge, som Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, har indført, gælder kun ned til spillerens 12. år. Derfor var Galten egentlig ikke berettiget til kompensation. Men det har AGF set stort på.

"Vi vil alligevel gerne anerkende Galten og deres store arbejde med børne- og ungdomsfodbolden. De er samarbejdsklub til AGF, og flere spillere hos os har en baggrund hos Galten."

"Derfor har vi som klub besluttet at donere 100.000 kroner til Galten som en donation", forklarer AGF-direktør Jacob Nielsen i en pressemeddelelse.

AGF spiller en showkamp mod Galtens serie 3-hold onsdag, hvor pengene overrækkes.

"Vi er meget glade for, at AGF betænker os med en så stor donation, der vil gøre en markant forskel i Galten FS."

"Da vi falder ud over reglerne for kompensation, var det ikke noget, vi havde regnet med", siger Galten-formand Kenneth Haüser.