O'Riley og Celtic haler ind på rival med nyt mesterskab

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

O'Riley og Celtic haler ind på rival med nyt mesterskab

Celtic napper endnu et mesterskab til samlingen
Celtic napper endnu et mesterskab til samlingenProfimedia
En af verdens mest vindende klubber hentede søndag endnu en titel til samlingen.

Med 2-0 ude over Hearts sikrede Celtic sig klubbens 53. mesterskab gennem tiderne fire runder før sæsonens afslutning.

Inklusive begge pokalturneringer og en europæisk mesterskabstitel fra 1966/67 har Celtic nu vundet 115 større titler.

Ærkerivalen Rangers kan dog fortsat prale af at have vundet flere mesterskaber og titler, hvis man altså anerkender trofæer fra både før og efter klubbens rekonstruktion i 2012.

Rangers FC har i så fald vundet 55 mesterskaber, 61 pokaltitler og en europæisk pokalvindertitel fra 1971/72 - i alt 117 titler.

Celtic kan reducere til 116-117, når holdet møder Inverness i Scottish Cup-finalen i starten af juni.

Den dansk-engelske midtbanespiller Matthew O'Riley spillede de første 70 minutter af den afgørende kamp mod Hearts, og han står dermed noteret for spilletid i samtlige sæsonens 34 ligaopgør.

Han bidrog ikke målmæssigt til søndagens fest, men har scoret tre gange og leveret 11 assist i Premiership i denne sæson ifølge Transfermarkt.