Thomas Frank mistede troen på Fodbold-guden: Brutal sport

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Thomas Frank mistede troen på Fodbold-guden: Brutal sport
Sen United-scoring slog næsten Thomas Frank omkuld
Sen United-scoring slog næsten Thomas Frank omkuldAFP
Brentford burde have vundet lørdagens Premier League-opgør mod Manchester United, der endte 1-1 efter en dramatisk afslutning.

Det siger Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank.

"Kun ét hold fortjente at vinde den kamp, og det var os", lyder det.

Brentford dominerede kampen og havde 31 afslutninger - heriblandt fire på træværket - hvilket er rekordmange for Franks mandskab.

Alligevel var det Brentford, der kom bagud i det 96. minut, da Manchester Uniteds Mason Mount gjorde det til 1-0.

Blot få minutter efter udlignede Kristoffer Ajer dog til 1-1.

"Når man kommer bagud i det 96. minut, så tænker man, at fodbold er en brutal sport. Jeg mistede næsten troen på fodboldguden, men han gav os lidt igen", siger Frank.

Manchester United-manageren Erik ten Hag indrømmer tilmed, at Brentford var opgørets bedste hold.

"De viste mere passion og beslutsomhed, end vi gjorde. Vi er nødt til at gøre det bedre", lyder det.

Da både Aston Villa og Tottenham vandt sine opgør tidligere lørdag, havde Manchester United brug for en sejr, hvis klubben skal gøre sig forhåbninger om at kvalificere sig til næste sæsons Champions League.

Manchester United er nu 11 point bag top fire og otte point bag Tottenham på femtepladsen.

Brentford bevarer med lørdagens resultat sin position på 15.-pladsen. Klubben er fem point over nedrykningsstregen.