PL-optakt: Manchester City kan tage afgørende skridt mod mesterskabet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

PL-optakt: Manchester City kan tage afgørende skridt mod mesterskabet

Onsdag byder på et nyt kapital i Guardiola vs. Arteta
Onsdag byder på et nyt kapital i Guardiola vs. ArtetaProfimedia
Det bliver næppe meget større i Premier League i øjeblikket. Manchester City mod Arsenal bliver et kæmpe opgør, hvor vigtigheden af udfaldet ikke kan overdrives.

Fem points skiller de to titelaspiranter, men Manchester City har spillet to kampe mindre end Arsenal. Dermed kan City selv afgøre deres skæbne, ved “blot” at vinde alle deres resterende kampe.

Arsenal ligner et hold, der er ved at få de klassiske gummiben. De skal op på hesten igen, da City har uanede mængder af rutine, i forhold til at køre et mesterskab i hus. I den henseende er det nuværende Arsenal-hold urutinerede, selvom de i det meste af sæsonen har kandideret kraftigt til Premier League-titlen.

Form og indbyrdes opgør

Manchester City er i superform for tiden. Seks Premier League-sejre i streg og seneste nederlag daterer sig tilbage til starten af februar, da Tottenham vandt med 1-0. Hjemme på Etihad har City ikke tabt siden november måned og har dermed noget at have selvtilliden i.

Stillingen i toppen af Premier League
Stillingen i toppen af Premier LeagueFlashscore

Arsenal har spillet tre uafgjorte i træk og ligner et hold, der har tabt pusten. Efter at have siddet i førersædet det meste af sæsonen, er der kommet flere ridser i lakken. Af de tre seneste uafgjorte har Arsenal i to tilfælde smidt en 2-0 føring over styr. I den seneste kamp er det kun takket være et sent comeback, at Arsenal reddede 3-3 mod Southampton.

De to hold har mødt hinanden to gange for nylig. På Emirates vandt Manchester City med 3-1 i midten af februar, da holdene mødtes i Premier League. Derudover mødtes holdene også i FA Cuppen, hvor Manchester City vandt med 1-0 på hjemmebane i slutningen af januar.

Seneste opgør
Seneste opgørOpta by Stats Perform

Hold øje med disse

Riyad Mahrez fik gjort flot reklame for sig selv, med et hattrick i weekenden, da Sheffield United blev besejret. Med stjerneparaden i offensiven, er det dog langtfra sikkert, at det er nok til en startplads. I alle turneringer er det blevet til 13 mål for den livlige algierer, der både evner spillet i små områder, men også har en glimrende afslutningsfod.

Mahrez mod Leicester
Mahrez mod LeicesterOpta by Stats Perform, photo by Profimedia

Aaron Ramsdale er en af, hvis ikke den, bedste målmand med engelsk pas. Var ene mand grunden til at kampen mod Liverpool ikke endte i nederlag i slutfasen. Kan hive verdensklasseredninger op nærmest på bestilling og får en hovedrolle mod Haaland og co. Skal Arsenal have noget som helst med fra Manchester, skal Ramsdale spille på toppen af sin formåen.

Ramsdales kamp mod Southampton
Ramsdales kamp mod SouthamptonOpta by Stats Perform, photo by Profimedia

Skader og karantæner

Hos hjemmeholdet er det i udgangspunktet kun den hollandske forsvarsspiller Nathan Ake der er fraværende.

Arsenal er hårdt ramt i defensiven. William Saliba og japanske Takehiro Tomiyasu er ude. Det samme er Mohamed Elneny, mens midtbanemanden Granit Xhaka døjer med sygdom.

Kampen kan følges direkte på Flashscores kampside.