Lyon kritiserer West Ham efter fejlslagen handel

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lyon kritiserer West Ham efter fejlslagen handel

Lyon kritiserer West Ham efter fejlslagen handel
Lyon kritiserer West Ham efter fejlslagen handelProfimedia
Den franske fodboldklub Lyon er langt fra tilfreds med engelske West Ham, efter en handel af kantspilleren Saïd Benrahma brød sammen i sidste øjeblik.

Efter vinduet smækkede i midnat natten til fredag, skriver den franske klub, at alle detaljer for en lejeaftale af spilleren var på plads, men at Premier League-klubben ikke levede op til sine forpligtelser.

"Mens Lyon tidligt på aftenen havde indtastet al administrativ data hos Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), iværksatte West Ham aldrig deres tekniske procedure", skriver den franske klub.

"Det på trods af gentagne påmindelser fra Lyon og løbende gensidig kommunikation via telefon".

Det er blevet til 13 Premier League-kampe i denne sæson for den algeriske tekniker. I de 13 kampe er det blevet til et enkelt oplæg.

Benrahma har været i West Ham siden 2020. I alt har kantspilleren spillet 155 kampe for London-klubben og scoret 24 mål.

Inden da tørnede han ud i den næstbedste række for Brentford.

"Lyon beklager dybt denne situation, der viser en dyb mangel på respekt fra West Hams side over for klubben og spilleren", lyder det fra Lyon.

Ligue 1-klubben skriver videre, at den vil forsøge at gennemføre handlen på et senere tidspunkt og holde West Ham ansvarlig, hvis det ikke kan lade sig gøre.