Klopp roser ung højreback for mål og assist: Fuldt fortjent

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp roser ung højreback for mål og assist: Fuldt fortjent

Jürgen Klopp er meget tilfreds med sit nye stjernefrø.
Jürgen Klopp er meget tilfreds med sit nye stjernefrø.PAUL ELLIS/AFP
Det var 20-årige Conor Bradleys navn, som onsdag aften blev sunget på lægterne på Anfield, da Liverpool tog en overbevisende 4-1-sejr over et harmløst Chelsea-mandskab i Premier League.

Nordireren, som sidste sæson måtte på lejeophold i Bolton for at demonstrere sine kvaliteter, var med sit mål og sine to assister afgørende for hjemmeholdet.

Og Liverpools cheftræner, Jürgen Klopp, er heller ikke tilbageholdende med roserne til den unge højreback.

"Fantastisk. Vidunderligt. Han flyver lige for tiden," siger Klopp til mediet BBC om det unge talent.

"Og det er fuldt fortjent. Han knokler for det og er en god fodboldspiller. Han har hjulpet os så meget, at det er fantastisk."

Bradley har fået en plads i Liverpools forsvarskæde, efter at Trent Alexander-Arnold blev skadet, men gør sit for at komme til at spille førsteviolin.

"Der var mange, som sagde, at vi skulle anskaffe os en højreback," siger Jürgen Klopp om transfervinduet i sommer.

"Men vi var enormt positivt stemte over for Conor."

"Med alle de skader, som vi har, skal drengene kunne præstere, hvis vi skal hive resultater hjem."

Conor Bradley blev den yngste spiller i næsten ti år til at både lave mål og assist for Liverpool i en Premier League-kamp.

"Jeg har det, som om jeg drømmer," siger den unge højreback til mediet TNT Sports.

For de næsten ti år siden var det Raheem Sterling, som klarede bedriften for Liverpool.

Han er siden skiftet til netop Chelsea, hvor han leverede en tandløs præstation i angrebet mod Liverpool.

Liverpool topper tabellen med 51 point for 22 kampe. Manchester City følger efter med 46 point for 21 kampe.