Rösler hylder tilhængere efter ny pokalskalp: Bedste stemning oplevet i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rösler hylder tilhængere efter ny pokalskalp: Bedste stemning oplevet i Danmark

Uwe Rösler tabte i 2005 den norske pokalfinale som træner for Lillestrøm. I 2014 bragte han Wigan til semifinalen af FA Cup.
Uwe Rösler tabte i 2005 den norske pokalfinale som træner for Lillestrøm. I 2014 bragte han Wigan til semifinalen af FA Cup.Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Uwe Rösler har ikke oplevet en bedre stemning på stadion, siden han i juni 2022 blev ansat som træner i det århusianske, end den han torsdag aften oplevede på Ceres Park, hvor AGF spillede sig i årets pokalfinale.

Der var gang i Ceres Park allerede længe før, det lykkedes at få tændt for lysmasterne på det århusianske stadion torsdag aften, da andet opgør af årets pokalsemifinale mellem AGF og FC Nordsjælland skulle afvikles.

Til syvende og sidste blev lysene tændt, og efter 90 minutters fodbold kunne AGF booke en billet til Parken og årets pokalfinale med en samlet sejr på 4-2, efter Gift Links i overtiden af torsdagens opgør sikrede en 1-0-sejr.

Et tætpakket stadion leverede en fornem kulisse, der eksploderede i ekstase, da sydafrikaneren sendt bolden ind bag Andreas Hansen, og Uwe Rösler er ovenpå pokalskalpen ikke sen til at hylde de cirka 15.000 fremmødte fans.

”Den måde de organiserer sig, måden de møder talstærkt op, og den atmosfære de bringer, det er fantastisk. Det var den bedste atmosfære, jeg har oplevet, siden jeg kom til Danmark,” kommer det fra den tyske cheftræner ifølge klubbens hjemmeside.

Samtidig sender den 55-årige AGF-chef en hilsen til de mange AGF-spillere, der i øjeblikket sidder ude med skader, en liste der blandt andet talte den forhenværende Nordsjælland-stopper Jonas Jensen-Abbew. Således understreger Rösler, at de skadede spillere også har stor aktie i at nå pokalfinalen.

I netop pokalfinalen venter Silkeborg IF for AGF, et opgør der spilles 9. maj i Parken. Det er første pokalfinale for AGF siden 2016, hvor det blev til nederlag mod FC København. I alt ni gange har AGF vundet den danske pokalturnering, men ikke siden 1996 har århusianerne løftet trofæet.