Matthias Asperup om målmand: Lukas er en af de bedste målmand jeg har spillet med

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Matthias Asperup om målmand: Lukas er en af de bedste målmand jeg har spillet med

Matthias Asperup om målmand: Lukas er en af de bedste målmand jeg har spillet med
Matthias Asperup om målmand: Lukas er en af de bedste målmand jeg har spillet medProfimedia
Herlev kvalificerede sig til semifinalerne ved at slå Odense. Nu ser Herlev frem mod en semifinale mod Aalborg der slog Rungsted ud i deres kvartfinale.

Herlev står overfor en svær opgave inden semifinale-serien mod de regerende mestre fra Aalborg.

Blot en enkelt sejr er det blevet til for Herlev Eagles i de seks tidligere møder i sæsonen. Herlevs danske landsholdsspiller er dog ganske fortrøstningsfuld ovenpå kvartfinalerne mod Odense.

Matthias Asperup melder i et interview med Flashscore om god stemning i Herlev-lejren, som ovenpå et par fridage er klar til kamp.

Asperup ved det bliver svært men til det har den teknisk anlagte wing følgende kommentar.

“Vi slog også kun Odense en gang i grundspillet. Slutspillet er noget helt andet. Det der med at møde hinanden så mange gang efter hinanden, er bare anderledes”.

En af dem der skal toppræstere i serien hvis Herlev skal videre er målmanden Lukas Horak.

“Han gør jo alt godt. Han er virkeligt dygtig og vellidt i truppen. Han redder det han skal plus lidt mere”, siger Asperup om din tjekkiske målmand som han udpeger som Herlevs vigtigste spiller.

I forhold til at komme frem og score har Herlev-forwarden også recepten klar.

“Vores powerplay skal fungere. Det blev bedre mod Odense end i grundspillet og så skal vi være skarpe på vores omstillinger”.

Asperup er ganske bevidst om at Aalborg er et godt hold og at det handler om balancere offensiven og defensiven.

“Man kan hurtigt komme til at stå i egen zone i et minut og blive spillet rundt. Der handler det om at stå rigtigt”.

Matthias Asperup understreger dog også at Herlev ikke skal være bange for at have pucken og turde spille i Aalborgs zone.

“Vi kommer ikke bare til at stille os ned og lade Aalborg angribe os”, afslutter landsholdsspilleren, der lavede fire mål og seks assists i de seks kvartfinale kampe mod Odense.

Semifinalen mellem Aalborg og Herlev spilles onsdag og kampen kan følges live på Flashscores kampside.