Daramy scorer to gange og bliver matchvinder i Le Havre

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Daramy scorer to gange og bliver matchvinder i Le Havre

Daramy scorer to gange og bliver matchvinder i Le Havre
Daramy scorer to gange og bliver matchvinder i Le HavreProfimedia
Mohamed Daramy scorede to mål for Reims, der vandt 2-1 ude over Le Havre i den bedste franske fodboldrække.

Daramy blev skiftet ind efter 63 minutter, og den tidligere FC København- og Ajax-spiller scorede bare et minut senere til 1-0 for Reims i sin første aktion for udeholdet.

Kort efter blev Reims reduceret til ti spillere på grund af et rødt kort til Thomas Foket.

Le Havre fik udlignet til 1-1 på et straffespark af Abdoulaye Toure efter 74 minutter.

Det lignede derefter længe en pointdeling, men i tillægstiden fik Reims tilkæmpet sig et straffespark.

I første omgang brændte Reims-spilleren Junya Ito fra pletten, da Le Havre-keeper Mathieu Gorgelin reddede forsøget.

Men Gorgelin blev vurderet til at have gået for tidligt inde på stregen, og derfor var det i stedet Daramy, der fik ansvaret fra de 11 meter.

Daramy scorede på straffesparket seks minutter inde i tillægstiden og blev dermed den helt store helt for Reims.

Med de to scoringer er Daramy oppe på fem mål i den franske liga.

Med sejren rykker Reims et stykke tættere på de sjove placeringer i Ligue 1. Lige nu er Reims nummer otte med 34 point efter 23 kampe og er ikke mange point efter topholdene i rækken.