Xavi efter fyring: Jeg forlader klubben med ren samvittighed

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi efter fyring: Jeg forlader klubben med ren samvittighed

Xavi har inden søndagens opgør stået i spidsen for Barcelona i 141 kampe. 63 procent af disse, 89 i alt, er blevet vundet.
Xavi har inden søndagens opgør stået i spidsen for Barcelona i 141 kampe. 63 procent af disse, 89 i alt, er blevet vundet.Manaure Quintero/AFP
Xavi Hernández, der fredag blev fyret i FC Barcelona efter et rodet forløb, siger, at han forlader klubben med "en ren samvittighed".

Sådan lyder det fra den spanske træner på et pressemøde forud for klubbens sidste kamp i sæsonen søndag på udebane mod Sevilla.

Egentlig var Xavi vendt rundt på en tallerken og havde meldt sig klar til at fortsætte som træner FC Barcelona i næste sæson. Men sådan blev det ikke.

Fredag oplyste den spanske storklub på sin hjemmeside, at Xavi stopper efter sæsonen.

"Jeg har det okay, men det har ikke været nemt. Det har været en vanskelig tid," siger Xavi på pressemødet lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

"Vi kan være stolte over, hvad vi har opnået. Det har ikke været let på grund af situationen, som klubben har været igennem."

"Jeg har en ren samvittighed, og overordnet set er jeg glad. Vi har gjort et godt stykke arbejde, selv om vi i denne sæson ikke har nået vores mål," lyder det fra den spanske træner.

I januar meddelte Xavi, at han havde tænkt sig at stoppe som træner i Barcelona, men i slutningen af april blev han overtalt til at blive.

Barcelona slutter i denne sæson som nummer to i La Liga.
Barcelona slutter i denne sæson som nummer to i La Liga.Flashscore

Blandt andre præsidenten i FC Barcelona, Joan Laporta, var med til at overbevise ham, men selvsamme Laporta besluttede at sparke Xavi ud.

I udmeldingen fra Barcelona fredag var der ikke nogen begrundelse, men årsagen skulle angiveligt findes i en række udtalelser, som Xavi kom med tidligere i maj.

Op til en kamp mod Almeria omtalte han klubbens svære økonomiske situation, og derefter begyndte rygterne om en fyring at florere.

Xavi sagde ifølge nyhedsbureauet AP, at "vores fans og klubmedlemmer må forstå, at situationen er svær, først og fremmest på et økonomisk niveau, i forhold til at konkurrere med Real Madrid eller andre hold i Europa."

Det faldt angiveligt klubpræsident Laporta for brystet.

44-årige Xavi satte sig i trænersædet i 2021 og førte klubben til mesterskabet sidste år.

Denne sæson er gået knap så godt for Xavi og spillerne, som inden sidste ligakamp er sikret andenpladsen i La Liga.