Manchester United forlænger med trio: Højlund tvivlsom til weekendkamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Manchester United forlænger med trio: Højlund tvivlsom til weekendkamp
ten Hag har fået forlænget med tre nøglespillere
ten Hag har fået forlænget med tre nøglespillere AFP
Manchester United har forlænget kontrakterne med tre spillere, oplyser klubben torsdag på sin hjemmeside.

Det drejer sig om den svenske stopper Victor Lindelöf, den engelske back Aaron Wan-Bissaka og den tunesiske midtbanespiller Hannibal Mejbri.

Alle har fået ét år lagt på deres aftaler, efter at klubben har udnyttet optioner i kontrakterne.

Af de tre har Lindelöf med sine 249 optrædener siden skiftet fra Benfica i sommeren 2017 indtil videre spillet flest kampe for Manchester United.

Samtidigt snakker klubben om fremtiden med den franske stopper Raphaël Varane og den offensive landsmand Anthony Martial, slår manager Erik ten Hag fast.

"Det er en intern snak mellem klubben og spillerne," siger hollænderen på et pressemøde forud for mandagens FA Cup-kamp mod Wigan.

Den danske angriber Rasmus Højlund var ude med sygdom i Manchester Uniteds seneste opgør - 1-2-nederlaget mod Nottingham Forest i Premier League.

Endnu er det dog uvist, om Højlund er med igen mandag.

"Jeg tror, vi har mere eller mindre samme trup som mod Nottingham Forest," siger Erik ten Hag uden at kommentere direkte på angriberen.