Optakt: Store klubber og en enkelt ny dreng i klassen dyster i Europa League

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Store klubber og en enkelt ny dreng i klassen dyster i Europa League

Store klubber og en enkelt ny dreng i klassen dyster i Europa League
Store klubber og en enkelt ny dreng i klassen dyster i Europa LeagueProfimedia
Udover Manchester United - Sevilla byder Europa League på følgende kvartfinale-opgør torsdag aften.

Feyenoord - AS Roma

Hjemmeholdet har slået et gedigent hul i ligaen ned til Ajax og PSV og har bortset fra et nederlag i pokalturneringen, ikke tabt en betydende kamp siden oktober sidste år. I den seneste europæiske hjemmekamp fik Shaktar Donetsk ørerne i maskinen, da hollænderne vandt med knusende 7-1. I Æresdivisionen bød weekenden også på en storsejr hjemme på De Kuip. Her lagde RKC Waalwijk ryg til en 5-1 sejr til Feyenoord.

Jose Mourinhos tropper er måske netop det hold, der drille de hjemmestærke hollændere. Den portugisiske cheftræner har tidligere bevist at han kan eksekvere en plan og parkere en bus.

Roma kommer ind til opgøret med to sejre i træk i Serie A, hvor man ovenikøbet heller ikke har lukket mål ind. Sidste runde i Europa League bød på samlet sejr over Real Sociedad, blandt andet på baggrund af 0-0 på udebane. 

En gentagelse af det resultat vil passe Mourinho aldeles glimrende, men Feyenoord er ubesejrede på hjemmebane i Europa i de sidste 13 kampe, hvoraf 11 er blevet til sejr.

Klubbernes formbarometer
Klubbernes formbarometerFlashscore

Bayer Leverkusen - Royale Union

Tyskerne har vundet syv kampe i træk på tværs af alle turneringer. De havde heller ingen problemer i sidste runde i Europa League, hvor ungarske Ferencvaros blev sendt ud med samlet 4-0, efter to sejre på 2-0.

Xabi Alonsos mandskab havde heller ingen kvaler i weekenden, der bød på en 3-1 sejr over Frankfurt. En sejr der var vigtig i forhold til de europæiske pladser i den kommende sæson. Leverkusen havde også belgisk modstand i efteråret, mens den stadig stod på Champions League. Tyskerne var i gruppe med Club Brügge og efter et 1-0 nederlag i Belgien, fik Leverkusen blot 0-0 på hjemmebane i sidste spillerunde.

Royale Union indtager en øjeblikkelig andenplads i Jupiler League med to points op til førerholdet Genk. Belgierne vandt deres gruppe i efteråret Europa League, mod hold som Malmö, Braga og Union Berlin. Berlinerne stod også på menuen for Royale Union i ⅛-finalen, hvor belgierne samlet vandt med 6-3.

I 16 udekampe i den hjemlige turnering er det blevet til ni sejre og tre nederlag. Dermed en delt førsteplads i “udebanetabellen” i Jupiler League, mens sidste kamp i Tyskland endte 3-3.

Klubbernes formbarometer
Klubbernes formbarometerFlashscore

Juventus - Sporting

Udfordringerne hagler ned over Juventus for tiden. Retssager, fratagelse af points og senest nederlag i Serie A til Lazio. Den Gamle Dames eneste mulighed for Champions League fodbold næste sæson, kræver samlet sejr i Europa League.

Seneste Europa League runde bød på tysk modstand i form af Freiburg. Her viste Juventus ingen nåde og vandt begge opgør med samlet 3-0.

Inden nederlaget til Lazio, samt det dramatiske uafgjorte Coppa Italia-opgør mod Inter, havde Juventus vundet otte ud af deres sidste ni kampe.

Torino-klubben spillede Champions League i efteråret, hvor de var i gruppe med en anden portugisisk klub. Benfica vandt begge opgør mod Juventus ved de lejligheder, men nu byder opgørene mod Sporting på mulighed for revanche på den konto.

Sporting spillede også Champions League i efteråret, hvor det blev til tredjeplads i deres gruppe. Herefter stod der blandt andet FC Midtjylland på programmet, som blev fejet af banen efter en portugisisk opvisning i Herning.

Der skulle straffespark til for at Sporting kunne sende Arsenal ud i det europæiske mørke og set over en bred kam, har portugiserne været markant ude end hjemme i de europæiske turneringer i denne sæson.

Klubbernes formbarometer
Klubbernes formbarometerFlashscore