FC Midtjylland sælger Gustav Isaksen til Lazio

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Midtjylland sælger Gustav Isaksen til Lazio

FC Midtjylland sælger Gustav Isaksen til Lazio
FC Midtjylland sælger Gustav Isaksen til Laziowww.sslazio.it
Superligaklubben FC Midtjylland er blevet en stor profil fattigere.

Tirsdag er kantspilleren Gustav Isaksen blevet solgt til den italienske storklub Lazio. Det meddeler FCM i en pressemeddelelse.

Handlen kommer ikke som nogen overraskelse, da Lazio allerede mandag morgen delte et foto af Isaksen og oplyste, at han var på vej til lægetjek.

Hverken Lazio eller FC Midtjylland har oplyst noget om overgangssummen, men B.T. skrev i sidste uge, at klubberne var blevet enige om at betale 15 millioner euro, cirka 112 millioner kroner, for dribleren fra Hjerk.

Den 22-årige dansker blev superligatopscorer i sidste sæson med 18 fuldtræffere. Foruden den flotte statistik har Isaksen også gjort opmærksom på sig selv i europæisk fodbold. Det har hans nye holdkammerater mærket på egen krop.

I sidste års Europa League-gruppespil mod Lazio var Isaksen i hopla i hjemmekampen, som FC Midtjylland vandt 5-1. Efterfølgende stod han også bag midtjydernes mål i 1-2-nederlaget på udebane.

Gustav Isaksen er kommet skidt i gang med den nye sæson. Han nåede at brænde to straffespark i Superligaen, inden han efterfølgende blev udeladt af midtjydernes kamptrup to gange, fordi en handel var under opsejling.

Lazio tager hul på den nye Serie A-sæsonen 20. august med en udekamp mod Lecce.

Blå bog på Gustav Isaksen

* Navn: Gustav Isaksen

* Født: 19. april 2001 (22 år).

* Professionel fodboldspiller i Lazio.

* Position: Højre kant.

* Tidligere klub som professionel: FC Midtjylland.

* Barndomsklub: Roslev IK.

* Superligakampe/mål: 99/24.

* U-landskampe/mål: 48/16.

Udvalgte meritter:

* Dansk mester 2019/20.

* Dansk pokalvinder 2021/22.

* Superligatopscorer i sæsonen 2022/23 med 18 mål.

Kilder: Superstats, Transfermarkt og DBU's landsholdsdatabase.